- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
283

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ankjær, Stefan, f. 1820, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fægtningen ved Hollingsted, hvorefter han blev forsat
til 3. Bataillon som Kompagnikommandør. Allerede i
1850 erholdt han Kapitajns Anciennitet og udnævntes
1851 til Kapitajn i Generalstaben. Samme Aar
indtraadte han i Ægteskab med Sara Bernhardine
Devold fra Throndhjem. Efter i 5 Aar at have
virket ved den topografiske Sektion forsattes han
i 1856 til Krigsministeriet, hvor han ved sin
store Arbejdsdygtighed strax fik en væsentlig
Indflydelse. Han blev saaledes Sekretær i den
raadgivende Komité, Medlem af en Mængde Kommissioner,
medens forskjellige Hærordningsarbejder, deriblandt
Hærorganisationsforslaget af 1858, bleve ham
overdragne. Foruden disse tjenstlige Arbejder havde
han ogsaa en ikke ringe Virksomhed som Forfatter,
i det han udgav «Geografisk-Statistisk Haandbog»
(1858-63) og forskjellige Afhandlinger, deriblandt
en Fremstilling af de nordiske Rigers Stridskræfter
(1860). I 1862 blev han Major og i 1863 Direktør
for Krigsministeriets Kommandokontor, hvilken
Stilling han beklædte under den største Del af
Krigen 1864, under saa meget vanskeligere Forhold,
som Krigsminister Lundbye alt den Gang var aandelig
svækket. Det skyldtes A., at allerede i 1863 Midler
til Krigens Forberedelse dog i nogen Grad bleve
stillede til Krigsministeriets Raadighed. Efter
Lundbyes Afskedigelse kom A. til det nørrejyske
Armékorps som Stabschef og udgav strax efter
Krigens Ophør «Bemærkninger og Berigtigelser i
Anledning af Rigsraadets Udvalgsbetænkning om de fra
Krigsministeriet modtagne Oplysninger» (1864) samt
«Forslag til Organisation af den danske Armé». Han
blev derpaa Stabschef ved 2. Generalkommando og
Oberstlieutenant, i 1867 Oberst af Generalstaben,
men forsattes i 1871 til Fodfolket som Chef for
20. Bataillon.

Fra 1856-63 havde A. været Medlem af Rigsraadet
for Kjøbenhavn og af Rigsdagens Folketing i
Aarene 1861/62 og 63/64 for Ribe Amts 2. Kreds, af
Rigsraadets Landsting for 2. Kreds 1864/65-65/66 og af
Folketinget for Viborg Amts 2. Kreds 1872/73-75/76,
men opgav den politiske Virksomhed, da han udnævntes
til General og Chef for 1. jyske Brigade. I denne
Stilling forblev han næsten 11 Aar og udnævntes
derefter 31. Jan. 1885 til Generallieutenant og
kommanderende General i 2. Generalkommandodistrikt,
efter at han det foregaaende Aar havde kommanderet
Øvelsesdivisionen i Jylland. A. blev 1875 Kommandør
af Danebrog af 2. Grad, 1878 af 1. Grad og i 1885
Storkors af Danebrog. Han døde 22. Juli 1892.

P. N. Nieuwenhuis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free