Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna Sophie, 1693-1743, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smuk, dersom hun ikke havde nogen Tilbøjelighed til
at blive svær. Hun er brunet, har mørke, ildfulde
Øjne, en veldannet Næse og en smuk Mund, men hendes
Hud er for varm i Farven og hendes Tænder stygge,
hvad der vanhelder hendes for øvrigt saa skjønne
Ydre.» Uagtet Frederik IV vel nok undertiden kunde
give selv hende Anledning til Skinsyge, bevarede
hun dog hans Kjærlighed indtil hans Død, og deres
lykkelige Forhold var næppe alvorlig forstyrret ved
andet end den Ulykke, der forfulgte dem, i det alle
deres Børn døde smaa, baade de 3, som hun havde født,
inden hun blev Dronning, og de andre 3, som hun fødte,
efter at hun havde naaet denne Stilling.
Den høje Stjærne, hun havde hos Kongen, har givet
Anledning til alskens Fortællinger om, at hun som
Dronning udøvede stor Indflydelse over ham. Selv i
sin egen Slægt gjaldt hun senere som den, der ved
Siden af at have haft megen Aand tillige havde været
«stolt, lunefuld og bydende». Slige Fortællinger
vare næppe ugrundede. Som hendes Ophøjelse paa Tronen
stod i Forbindelse med, at Kongen fra nu af nærmest
støttede sig til Personer, der stode hende nær,
først og fremmest til Storkansleren U. A. Holstein,
saaledes er der Træk nok fra Datiden af Folks
Henvendelser til hende som den, de mente kunde
lægge et vægtigt Ord ind for dem hos Kongen, og af
Taksigelser til hende for den Hjælp, hun havde ydet
dem. Det taler til Gavn for hendes aandelige Sans, at
hun baade viste Interesse for «de danske Komedianter»
og for, at der kunde finde en tidssvarende Reform
Sted ved Universitetet; men paa andre Punkter var
hendes Indflydelse næppe heldig; flere af de Mænd,
hun virkede til at drage frem, have ikke efterladt
sig et godt Navn fra Karakterens Side, og der synes
at have været noget intrigant ved hende. Hvor ivrig
Frederik IV var for at værne om hendes Ry, vidner
blandt andet den saakaldte hemmelige Kommission
om, der blev nedsat i Jan. 1725. Skjønt denne
nærmest gav sig af med Undersøgelser om forskjellige
Misligheder ved Embedsmænds Færd, blev deri indblandet
Eftergranskninger om Pengeprellerier, der skulde have
fundet Sted i Dronningens Navn. Hun fulgte med ikke
mindre Iver end Kongen denne uhyggelige Kommissions
Undersøgelser.
Det var Frederik IV’s stærke Følelser for hende,
hvoraf hendes timelige Lykke og Indflydelse
afhang, det fik hun at føle, da han døde. Intet var
naturligere, end at de svære Krænkelser, som hendes
Forhold til Kongen havde voldt Dronning Louise,
medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
