Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna Sophie, 1693-1743, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun levede, havde naget Kronprins Christian stærkt,
og højst forstaaeligt var det, at det krænkede
ham dybt, naar han efter Moderens Død skulde vise
Stifmoderen Hyldest som Dronning og vel endog maatte
søge at staa paa en god Fod med hende. Den Bitterhed,
han følte ved sligt, blev end yderligere ægget
af hans alt andet end godmodige Gemalinde Sophie
Magdalene. Den Kjendsgjerning, at A. S. kun var en
fornem Adelsmands Datter, ikke en Fyrstinde, gjorde
aabenbart Forargelsen endnu større i deres Øjne, hvor
komisk det end nu kan forekomme os, at hendes Fødsel
gjaldt for saa meget ringere end en Prinsesses fra
hvilket som helst tysk Duodezfyrstendømme. Lignende
Følelser som Kronprinsen og Kronprinsessen havde
Kongens Søskende Prins Carl og hans lidenskabelige
Søster Sophie Hedevig. Frederik IV maatte sige sig
selv, at ved hans Død ventede en Storm hans eget
«Engelshjærte» eller «cher coeur», som han kaldte
A. S. Han gjorde derfor alt, hvad der stod i hans Magt
for at sikre hendes Stilling, naar han ikke mere var
i Live. Ved en Række testamentariske Bestemmelser,
hvori han stævnede dem, der handlede derimod, til
«at aflægge Regnskab derfor paa Dommens Dag for
hele Verdens Dommer», fastslog han blandt andet en
Ordning, der kunde lade A. S. leve paa samme Vis som
tidligere Enkedronninger. Kronprinsen maatte give ham
et skriftligt Tilsagn «om ikke blot som en lydig Søn
selv at ville efterkomme det alt sammen, men ogsaa
at ville holde alle vedkommende til at rette sig
derefter» (23. Febr. 1725). Umiddelbart før sin Død
i Odense (12. Okt. 1730) søgte Frederik IV at stemme
den af Kronprins Christian meget yndede Carl Adolf
Plessen forsonlig ved at hænge den Elefantorden,
han selv havde baaret, om hans Hals, og han besvor
ham at arbejde for, at Kronprinsen opfyldte, hvad
han havde lovet med Hensyn til Dronning A. S. Et
Øjenvidne har fortalt, at Plessen gav ham et edeligt
Tilsagn derom.[1]
Men det gik med Frederik IV’s Testamente, som det
i Frankrig var gaaet med Ludvig XIII’s og Ludvig
XIV7s. Med Døden var Agtelsen for den enevældige
Konges Vilje forbi. Vistnok kan man ikke sige, at
A. S. blev haardt plaget. Hun fik Godset Clausholm i
Jylland, hvilket Frederik IV i sin Tid havde af kjøbt
hendes Moder, som en Slags Livgeding, desuden en Sum
af 100000 Rdl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
