- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
296

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Aphelen, Hans, 1719-79, Lexikograf - Appel, Cornelius, f. 1821, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1760 Helene Dorothea Schiønning; udgav 1767-70
sin Oversættelse og Bearbejdelse af Bomares
naturhistoriske Ordbog (8 Bind) og 1771 en lignende
«Chymisk Dictionaire». 1774 blev han Lærer for
Kronprinsen og døde som Justitsraad 31. Juli 1779. –
Hans franske Ordbog gjorde Epoke og var for sin Tid
et meget fortjenstligt Arbejde; han beklager særlig
«den Mangel, vi have paa et dansk Lexikon». Nu kan
man let gjøre Nar af hans Etymologier (moustache
af Mund og Stads, sauce af dansk Saus, semelle af
smal); men det maa erindres, at man den Gang ikke
havde noget Begreb om Sprogenes indbyrdes Forhold,
og at der ikke existerede nogen videnskabelig
romansk Sprogforskning; hans nydannede Ord, af
hvilke dog adskillige have holdt sig, ere vel tit
stødende for os, men man maa huske, at han stod midt
i Sprogrensnings-Bevægelsens ivrigste Periode. –
Hans Datterdatter var gift med N. M. Petersen.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., V, 2, 19 f.
Acta Consistorii.

Thor Sundby.

Appel, Cornelius, 1821-1901, Præst, er født 13. Maj
1821 i Aabel i Tislund Sogn mellem Ribe og Haderslev,
hvor Faderen, Hans Jepsen A., var Skolelærer, Moderen
hed Kjersten Marie. Efter sin Konfirmation 1837 tjente
han en Sommer hos en Bonde, forestod om Vinteren en
Vinterskole og arbejdede siden paa en Gaard, Faderen
ejede, indtil han 1839 kom paa Lyngby Seminarium,
hvorfra han dimitteredes 1841 med Udmærkelse. Samme
Aar blev han Medhjælper hos Kateketen i Ribe, 1842
Lærer ved Skolen i Lovrup, efter 2 1/2 Aars Forløb
Andenlærer ved Degneskolen i Løjt, 1847 Lærer
i Ballum, hvor han s. A. ægtede Anne Kjerstine
Lorentzen, f. 1829 d. 1869, hvis Fader var Lærer; 1851
forflyttedes han til Tønder, hvor det danske Sprog
skulde indføres ved Borgerskolen, og hvor han tillige
blev Timelærer ved Seminariet. Efter at han 1864 var
bleven afskediget, tog han det næste Aar Ophold paa
Rødding Højskolegaard, hvor han holdt Sommerskole
for voxne Piger, et enkelt Aar ogsaa for Karle. En
Børneskole, han havde oprettet, blev lukket 1870. I
Aarene 1870-74 deltog han i de Søndagsforsamlinger,
den afskedigede Præst Sveistrup holdt i Rødding og
Kjøbenhoved; men da det blev danske Præster forbudt
at tale i Slesvig, følte den Kreds af Mænd, der havde
sluttet sig til disse Forsamlinger, Trang til at have
en egen Præst, og hertil udsaa den A., der modtog
et Kaldsbrev, undertegnet af 4 Mænd paa deres Vegne,
der i Rødding Sogn og Omegn vare udtraadte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free