- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
299

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arason, Jón, 1484-1550, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Arason, Jón, 1484-1550, Biskop. Da Reformationens
første Varsler, omkring Aar 1530, sporedes paa
Island, styredes Øens gejstlige Anliggender af
to Bisper, Ögmundur Pálsson og J. A., der skjønt
hidtil Uvenner og Rivaler hurtig forenede sig om
at byde den fremtrængende Bevægelse Trods, og af
hvilke navnlig den sidste ved sin Personlighed, der
i meget minder om Sagatidens Helte, fik en særlig
Betydning som Katholicismens ivrige Forkæmper. Den
Iver og Hensynsløshed, hvormed han optraadte for den
gamle Kirkelære, kostede ham selv Livet, men skabte
samtidig et Stykke Historie, der paa en ejendommelig
Maade hæver sig frem i de ellers paa betydningsfulde
Begivenheder saa fattige islandske Aarbøger. J. A. er
født af fattige Forældre – Ari Sigurðsson og
Helga Magnusdatter – paa Gaarden Gryta i Øfjord
(Eyjafjarðar sýsla) paa Islands Nordland. Han mistede
tidlig sin Fader, og under de trange Kaar i Hjemmet
gik han da til Haande ved Arbejdet i det nærliggende
Kloster Tværaa (Múnka-Thverá). Den derværende Abbed,
en Slægtning af ham, lod ham undervise i de for en
gejstlig uundværligste Kundskaber. Hans boglige
Dannelse var dog kun ringe; naar det imidlertid
siges, at han ikke kunde Latin, maa det vistnok
forstaas saaledes, at han ikke kunde udtrykke sig
paa Latin; at han aldrig skulde have lært noget som
helst i dette Sprog, synes mindre rimeligt. Efter at
være præsteviet steg han snart saaledes i Anseelse,
at han brugtes i flere vigtige Stillinger, og da den
nordlandske Bispestol (paa Holar) Aar 1520 blev ledig,
fik han den midlertidige Bestyrelse af Embedet. Fra
nu af træde hans forskjellige Egenskaber ret i
Lyset; han viser sig som en energisk, selvraadig,
verdsligsindet Mand; efter Tidens Vis levede han
i et Slags borgerligt Ægteskab med en Kvinde, der
fødte ham talrige Børn, som han offentlig
anerkjendte som sine. Dog var han ikke alene, som før
nævnt, den katholske Kirkelære ivrig hengiven,
men sikkert ogsaa paa sin Vis en religiøs Mand;
herom vidner hans Digtning, der med Undtagelse af
Lejlighedsvers udelukkende er gudelig. Besættelsen
af den ledige Bispestol tilkom den throndhjemske
Ærkebisp; men denne forlod som Følge af en Strid med
Kong Christian II sit Stift inden Sagens Afgjørelse,
og under den almindelige Forvirring synes Domkapitlet
at være optraadt temmelig vaklende. Paa den ene Side
tilskrev man Hola-Stifts Præsteskab, at Stiftets
gejstlige selv kunde vælge sig en Biskop, hvorefter
Præsterne uden Betænkning valgte J. A. Paa den anden
Side overdrog man den nyvalgte Skalholt-Biskop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free