- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
318

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arenfeldt, Mogens, 1604-71, til Rugaard (i Jylland) - Arenfeldt, Niels Henriksen, -1526-, Rigskansler - Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, s. Vind - v. Arenstorff, Carl, 1625-76, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til sin Død 1671 Stiftamtmand i Viborg og Amtmand
over Hald Amt. Han ægtede 19. Maj 1633 Else Bülow.

Hansen, Danske Ridderborge I, 151 ff.
Danske Herregaarde V: Rugaard.

J. A. Fridericia.

Arenfeldt, Niels Henriksen, —1526—, Rigskansler.
N. H. A. til Gundetved er den første
kjendte Mand af denne Familie og Stamfader til
den endnu blomstrende Slægt af dette Navn. Han
nævnes 1496 som Landsdommer i Sjælland og beklædte
1526—33 Posten som Rigens Kansler. Han hørte til det
katholske Parti, men synes ikke at have spillet nogen
fremragende Rolle. Paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1533
var han tilstede, men nævnes ikke efter denne Tid
og maa da sandsynligvis være død kort efter. Han
var gift med Margrethe Torbensdatter Bille.

Mollerup.

Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, s. Vind.

v. Arenstorff, Carl, 1625—76, Officer, blev født
i Marts 1625 og var en Søn af Friderich v. A. til
Rosenow og Wüstrow m. m. i Meklenborg og Cathrine
v. Jasmund af Huset Spycker paa Rygen. Han forlod i en
ung Alder sine Forældre, der ved deres Død efterlode
ham og hans Broder de i Løbet af Trediveaarskrigen
stærkt forgjældede Godser. Han maatte kummerlig hjælpe
sig frem, indtil han kom til at følge Hertug Gustav
Adolf af Meklenborg-Güstrow paa Rejser i Evropa. Han
deltog senere i Trediveaarskrigen i svensk Tjeneste,
og efter at Krigen var endt, blev han Hofmester hos
Hertug Julius Henrik af Sachsen. Da Krigen i Polen
udbrød, tog han atter Tjeneste i den svenske Hær og
opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i denne,
indtil han blev Generalmajor. Men da han, trods sin
lange Tjeneste, blev forbigaaet ved Avancement,
blev han misfornøjet, forlangte sin Afsked, som han
med megen Vanskelighed opnaaede, og tilbød derpaa
Kongen af Danmark sin Tjeneste. 1673 blev han udnævnt
til Generallieutenant i Rytteriet i den danske Hær,
blev Chef for et Rytterregiment og fik en meget
høj Lønning. Han blev strax samme Aar anvendt i en
diplomatisk Sendelse, i det han i Nov. afgik til
det brandenborgske Hof for at gjøre Kurfyrsten nogle
Forestillinger i Anledning af hans Fredslutning med
Sverige, hvormed Christian V ikke var tilfreds. Da
der efter endt Hverv ikke var noget at gjøre for ham i
Danmark, fik han Tilladelse til at gaa i nederlandsk
Tjeneste, hvor han fik Kommandoen over et Korps,
hvormed det lykkedes ham at udmærke sig. Da Krigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free