- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
331

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arentzen, Kristian August Emil, f. 1823, Digter og Litterærhistoriker - Armand, Jean Abraham, 1732-1819, Mekaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vennen Kaalund nærmest. Men medens denne skylder sit
Digterheld til det anskuelige og iøjnespringende
i hans Vers, der vidner om, at han er begyndt
som bildende Kunstner, mærker man i A.s Lyrik i
høj Grad den akademisk dannede og ved fortrinlig
Læsning udviklede Digter (se «Digtsamling», 1862,
og «Ny Digtsamling», 1867); en slig Poesi plejer
sjælden at trænge ud mellem det store Publikum. I
sin Manddomsalder foretog A. sig at skildre
Baggesens og Oehlenschlagers poetiske Tidsalder,
et Værk, han fuldførte i 8 Bind (1870-78). Dette
er et saare fortjenstfuldt Arbejde, men trods de
indstrøede sindrige Bemærkninger maa det vist snarere
kaldes et litterærhistorisk Magasin end en egentlig
Historiefremstilling. Et lige saa indholdsvægtigt
Arbejde er Jubelskriftet om Oehlenschlager (1879). –
I de senere Aar har A. nydt Forfatterpension. –
Skulde man i Korthed karakterisere A., maatte man
sige om ham: som Litteraturforsker upartisk og
samvittighedsfuld, som Digter en af de faa, der har
dyrket Tankepoesien her hjemme, som Person en Mand,
der gjennem hele sit Liv har haft det sjældne Mod at
være sig selv. Han døde 30. December 1899.

Fra ældre og yngre Dage, A.s Livserindringer, 1886.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 165 ff.

H. Schwanenflügel.

Armand, Jean Abraham, 1732-1819, Mekaniker, af
fransk reformert Familie, skal en Tid have staaet i
dansk militær Tjeneste. Bosat i Rensborg arbejdede
han fra 1764 paa at fremstille et fuldkomment Søur
eller Længdeur (Kronometer), en Opgave, der er af
saa stor Vigtighed, og som stærkt beskjæftigede
Datidens Regeringer. Den var første Gang delvis
bleven løst af den engelske Mekaniker John Harrison
(d. 1776). Støttet af Videnskabernes Selskab fik A. i
1777 en kongelig Understøttelse, og i Aarene 1782-83
udsendtes et Orlogsskib alene for at prøve to af hans
Ure. Prøven faldt ganske heldig ud, og A., der nu med
Titel af Hof-Urmager flyttede til Kjøbenhavn, fik en
Pengegave samt en aarlig Statsunderstøttelse. Men
Haabet om i ham at have fundet en Mand, der kunde
forsyne Landet med de for Søfarten og Videnskaben
saa vigtige Tidsmaalere, blev ikke fyldestgjort. Hans
Ure, der fra først ikke havde været fuldkomne, bleve
slettere i Steden for bedre og ophørte snart at have
nogen Betydning. I 1761 ægtede han Hanne Henriette
Paul, der døde 13. April 1809 i sit 68. Aar. Selv
døde han 28. April 1819, 87 Aar gammel.

Molbech, Vidensk. Selskabs Hist. S. 181 f.
Poul de Løvenørn, Beretn. om en Rejse i Aarene 1782 og 1783 med
Fregatten «Prøven» for at undersøge de i Danm. forfærd. Sø-Længde-Uhre, 1785.

C. Nyrop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:04 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free