Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnesen, Anton Ludvig, 1808-60, dramatisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1829) saa vel som Lystspillene «Mødet paa Langelinje
eller Rejs ikke med Dampskibet» (1832) og «Tak for
Ballet» (1836) opnaaede hver kun én Opførelse. For
denne Modgang fik A. Oprejsning 1837, da Vaudevillen
«Et Rejseæventyr» oplevede den første af de meget
talrige Opførelser – henimod 100 – som i Tidens Løb
ere blevne den til Del. Sammen med Overskou skrev
A. 1836 den trods vedholdende Brug gjennem et halvt
Aarhundrede endnu ikke opslidte «romantisk-burleske»
Folkekomedie «Capriciosa eller Familien fra Nyboder»;
det er især i de mellemste Akter – paa Rosenlund,
paa Billardet og i det fornemme Selskab –, man sporer
A.s Pen, medens den patriotiske Pathos og saa vel
Humoren som Sentimentaliteten i Nybodersscenerne
røbe deres Overskouske Udspring. For Theatret har
A. desuden oversat adskillige Skuespil, deriblandt
Mad. Ancelots «Advokatens Datter», Scribes «Badet
i Dieppe» («La calomnie»), Dumas’ «Et Ægteskab
i Ludvig XV’s Tid», Ch. Lafonts «Et ubekjendt
Mesterstykke» og Bayards «Ude og hjemme» («Le mari
à la campagne»). Farcen «Indiana et Charlemagne»
har A. overført i kjøbenhavnsk Lokalisering som
Vaudeville-Spøgen «Adolf og Henriette».
Theatret indtog overhovedet den første Plads blandt
A.s Interesser. Han hørte til dets stadige Gjæster
og erhvervede sig som opmærksom Tilskuer en høj
Grad af scenisk Kyndighed, hvilken i Forbindelse
med hans naturlige, men tillige strængt skolede
Smag gav hans Dom om Theatersager megen Værd for
de paagjældende; en Kunstner som Phister satte stor
Pris paa A.s Udtalelser om hans Spil, og i Hultmanns
kunstneriske Uddannelse har A.s kritiske Vejledning,
hans sparsomme, men desto værdifuldere Ros og hans
stadige Anbefaling af Flid og Korrekthed haft en
væsentlig Del. Sin Fortrolighed med danske og
fremmede Theaterforhold lagde A. for Dagen ved
en Række dygtige Artikler i «Fædrelandet» 1840
(under Mærket C. F. dvs. «Capriciosas Forfatter»), som
fremkaldte J. L. Heibergs supplerende Bemærkninger
«Om Theatret» (Pros. Skr. VI Bd.) og gav Stødet
til Indførelsen af Feu-Systemet. Da den tidligere
Direktionsstyrelse af det kgl. Theater og Kapel ved
Resolution af 23. Juli 1849 ophævedes, og Ledelsen
lagdes i en enkelt Chefs Haand, fik denne først
udnævnte Direktør – J. L. Heiberg – efter sit Ønske
A. ansat som medhjælpende Kommitteret, en Stilling,
som han dog fratraadte efter et Par Maaneders Forløb,
nærmest paa Grund af Vanskeligheder ved Bestemmelsen
af det rette Kompetenceforhold. I Aaret 1855 blev A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
