Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnfast, -1259-, Abbed i Ry Kloster - Arnisæus, Henning, -1636, Læge og Statsretslærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talte sandt, vides ikke; i ethvert Tilfælde er den
Tilsætning, at han skulde have forgivet Kongen
i Alterets Sakramente, af senere Oprindelse. At
han hørte til Ærkebiskop Jacob Erlandsens mod
Kongen fjendske Parti, viste sig dog næste Aar;
thi da Aarhus Bispestol blev ledig, stemte de
6 Medlemmer af Kapitlet, som hørte til dette
Parti, paa ham som Biskop, medens de 6 øvrige
stemte paa Mag. Tyge. Striden skulde afgjøres
af Paven; men førend denne Afgjørelse indtraf,
indviede Ærkebiskoppen egenmægtig A. til Biskop,
men fik da ogsaa en Stræng Irettesættelse derfor af
Paven. Det lykkedes ikke A. at komme i Besiddelse
af Bispestolen; han maatte, som Øm Klosterhistorie
siger, vende tilbage «ad abbatiam suam» (det vil vel
sige, baade til sit Kloster og til sin Abbedstilling)
og forblev der i til sin Død. Hvis den ovenanførte
Forklaring er rigtig, har han ikke levet længe
derefter; thi allerede 1263 var der en anden Abbed. –
Øm Klosterhistorie siger om ham, at han var af fornem
Familie og en velstuderet Mand.
Suhm, Hist. af Danmark X.
Daugaard, De dsk. Klostre S. 462.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. indt. Reform. I, 611 f. 615.
J. Kinch.
Arnisæus, Henning, —1636, Læge og Statsretslærer,
født i Schlanstedt ved Halberstadt. Hans Studier
omfattede tidlig baade Medicin og Statsret. Paa det
første Omraade interesserede han sig meget for Anatomi
og legal Medicin; med Hensyn til Statsretten var han
Aristoteliker og Tilhænger af Bodin; han hævder i
sine Skrifter Enheden mellem Stat og Fyrste,
tilkjender Fyrsten absolut Magt og bekæmper Anskuelserne
om Folkets Modstandsret mod en Regent, der bryder
sine Forpligtelser. Efter at have været Professor i
Moral i Frankfurt a. d. Oder blev han 1613 Professor
i Medicin i Helmstädt. Her fra kaldtes han 1619 til
Danmark som Christian IV’s Livlæge; maaske tiltraadte
han dog først 1620 denne Virksomhed. Det er muligt,
at Christian IV ogsaa har følt sig tiltalt af hans
politiske Anskuelser, men der foreligger intet Bevis
paa, at han har haft Indflydelse hos Kongen i denne
Retning. Kun ganske enkelte Gange nævnes han som
anvendt i mindre Statssager; derimod gjorde han megen
Tjeneste som Læge og har muligvis været Raadgiver
for Kongen med Hensyn til Reformer af det medicinske
Studium; hans anatomiske Interesse viste sig ved,
at han skjænkede et Skelet til Universitetet. Hans
samlede politiske Skrifter udgaves i Leipzig 1633 og
i Strasburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
