Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Asseburg, Achatz Ferdinand, 1721-97, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenrigsminister, lod han A., om hvis Karakter
og Talenter han havde dannet sig en høj Mening,
komme til Kjøbenhavn, og da Kongen og A. G. Moltke
snart sluttede sig til hans Dom, traadte A. med sin
preussiske Landsherres Tilladelse over i den danske
Statstjeneste. I Sept. 1751 udnævntes han til dansk
Kammerherre og ansattes i det tyske Kancelli. I 1754
udførte han en hemmelig Mission til Tyskland, paa
hvilken han vandt Storfyrstinde Cathrines Moder,
Fyrstinden af Anhalt-Zerbst, for den gottorpske
Mageskifteplan, og gik derpaa i Begyndelsen af 1755
som Gesandt til Stockholm. Her modarbejdede han,
med stor Takt og uden at bryde med Dronning Louise Ulrikke,
Hoffets Intriger mod Forfatningen (den
Horn-Braheske Stempling), og 12. Juli 1756 afsluttede
han, trods den svenske Udenrigsminister Høpkens Nag
mod Danmark, l’union maritime paa de Betingelser,
Bernstorff stillede. Den myndige franske Ambassadør
Havrincourt vilde imidlertid ikke taale A. ved
Siden af sig, og for ikke at forstyrre Forholdet til
Frankrig maatte Bernstorff i April 1760 bringe det
Offer at kalde A. tilbage.
De to følgende Aar tilbragte denne paa sine Godser,
men i Juli 1762 beordredes han til Berlin, hvor han
uden officiel Kvalitet, ved Hjælp af sit Venskab
med den preussiske Udenrigsminister Finkenstein,
skulde understøtte de danske befuldmægtigede, Rantzau
og Juel, ved de Fredsforhandlinger med Rusland,
der skulde aabnes under Frederik II’s Mægling. Peter
III’s Afsættelse gjorde imidlertid disse Forhandlinger
overflødige, og A. brugtes i de følgende to Aar i
forskjellige overordentlige Missioner (til Hanau
for at ordne den hessiske Arveprinses Ægteskab med
Frederik V’s Datter, til Frankfurt i Anledning af
Joseph II’s Valg til romersk Konge, og til Württemberg
for i Forbindelse med Preussens og Hannovers Gesandter
at mægle i Forfatningsstriden mellem Hertugen og
Stænderne). Først i 1765 kunde Bernstorff udføre sin
længe nærede Tanke at sende A. til Petersborg, og de
tre Aar, denne tilbragte i Rusland, bleve Glanspunktet
i hans diplomatiske Karriere. Med Panin var han nøje
forbunden fra den Tid, de vare Kolleger i Stockholm,
og han vandt snart Kejserindens højeste Tillid. Det
skyldtes saaledes i en ikke ringe Grad A., at det
lykkedes Bernstorff at ordne alle Stridsspørgsmaal med
Rusland og at lægge Grunden til den faste Alliance
mellem de to Stater. 22. April 1767 undertegnedes
den foreløbige Mageskiftetraktat, med Ruslands
Understøttelse blev Ægteskabet mellem den svenske
Kronprins og Prinsesse Sophie Magdalene gjennemført,
og der tilvejebragtes fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
