- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
373

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrup, Frederik, 1727-1817, Præst - Astrup, Mette Marie, 1760-1834, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Astrup, Frederik, 1727-1817, Præst, var en Degnesøn
fra Landsbyen Astrup i Aalborg Amt og blev født
27. Okt. 1727. Hans Fader hed Andreas A., Moderen
Inger Pedersdatter Elkjær. Efter at være undervist
i Hjemmet af sin Fader blev han efter dennes Død
indsat i Viborg Latinskole, 15 Aar gammel, og
dimitteredes 1746 der fra. 1749 tog han Attestats
og kom snart derefter tilbage til Jylland som
Huslærer. I Viborg begyndte han 1754 sin gejstlige
Virksomhed som Præst ved Tugthuset, forflyttedes der
fra omkring til alle Byens Kirker og gjennemgik alle
de gejstlige Værdigheder i Viborg, indtil han 1781
blev Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken. Efter
58 Aars Præstevirksomhed i samme By – hvad der turde
være noget enestaaende – entledigedes han 1812 med
Titel af Biskop. Det var i hans sidste Embedstid,
at Domkirken blev gjort til Kornmagasin, og at endog
beredne Dragoner skulle være sete i den (Ursin, Viborg
S. 132). Han døde 21. Jan. 1817. Hans litterære
Virksomhed indskrænkede sig til nogle Prædikener
og en omskrivende Forklaring af Luthers Katekisme
(1779), hvilken staar Kirkelæren nærmere end mange
lignende samtidige Arbejder. Han var 2 Gange gift,
begge Gange med Præstedøtre; hans sidste Hustru,
Sophie Elisabeth f. Praëm, var 30 Aar yngre end han
og levede til 1844.

Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. IV.

A. Jantzen.

Astrup, Mette Marie, 1760-1834, Skuespillerinde.
Allerede som Barn blev hun, der
var født 25. April 1760 i Kjøbenhavn og Datter
af Portneren ved det kgl. Theater, instrueret af
Skuespillerinden Jomfru Bøttger, der indpodede al
sin egen Unatur og Stivhed i det unge Pigehjærte,
og hun var ikke stort over 13 Aar, da hun 2. Juni
1773 debuterede paa det kgl. Theater som Leonora
i «Den stundesløse». Hun var i Besiddelse af en
ualmindelig dejlig Figur og et overordentlig smukt
Ansigt, hvis smaa Øjne dog ikke vare i Stand til at
forlene det med aandeligt Liv. Da Fr. Schwarz havde
stiftet «Det dramatiske Selskab», traadte hun ind i
dette, og Schwarz var overhovedet den, der fik mest
Andel i hendes kunstneriske Udvikling; men hvor meget
han end arbejdede med hende, og skjønt han gjennemgik
enhver ny Rolle med hende Replik for Replik, lykkedes
det ham dog aldrig at udrydde den Affektation og
Stivhed, der klæbede ved hendes Spil, hvilket i det
hele tydelig røbede mere Skole end Natur. Hvad der
ogsaa skadede hende, var, at hendes Organ var svagt,
men meget skarpt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free