- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
384

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baad, Abraham Brodersen, -1410

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Baad, Abraham Brodersen, —1410, hørte til en lidet
fremtrædende hallandsk Adelsæt, der i Skjoldet førte
et Tyrehoved. Han kom tidlig i Gunst hos Dronning
Margrethe, hvem han laante Penge, og blev en af
hendes mest betroede Mænd, der som dansk Rigsraad
deltog i alle Unionsmøderne; i Vinteren 1393—94
ledede han Belejringen af Stockholm, og 10 Aar efter
anførte han den Expedition, der forgjæves søgte at
fravriste den preussiske Højmester Øen Gulland. Han
blev Slotshøvedsmand paa Varberg og Laholm, saaledes
at hele Halland lød under ham, og dertil føjedes
store Len hinsides den svenske Grænse i Værend og
Finvid. Sin store Indflydelse benyttede han til at
erhverve sig uhyre Rigdomme: ved Giftermaal med
en svensk født Adelsenke, ved Kjøb, Mageskifter
og Tilpantning skaffede han sig det ene Gods efter
det andet og ikke altid paa den lempeligste eller
lovligste Maade; det var vanskeligt for Bonden
eller den mindre Adelsmand at staa Stormanden imod,
og A. B. udbyttede sin Stilling til det yderste. «Hvor
Hr. A. raadede, var det et haardt Herskab», og især
blandt Svenskerne gik han for en grusom Tyran og
stor Vellystning. Til sidst ejede han o. 200 Byer
og Gaarde, spredte over Halland, Skaane og hele det
sydlige Sverige, og i hans Gjemmer fandt man efter
hans Død foruden en Mængde Sølvtøj og Klenodier en
Sum i rede Penge, svarende vel til 1/2 Mill. Kroner.

I Sommeren 1410 fulgte A. B. Erik af Pommern paa et
Krigstog til Als, og her blev han pludselig halshugget
uden for Sønderborg 27. Avg. Klagen mod ham lød paa,
at han havde «brudt det Vilkaar, som han selv havde
vilkaaret under Liv og under Gods om en Fred paa
Landet Als»; senere siges, at det var ved Voldtægt
mod en Kvinde, at han havde brudt Freden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free