Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Gustav Ludvig, 1764-1840, Historiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arvet sin Faders koleriske Temperament og sin Moders
skarpe Natur; med Had til al Adel- og Præstevælde
forbandt han høje Tanker om den studerede Stands
Overlegenhed over den ustuderede; han var stolt af
sin lærde Slægt, og det var ham en bitter Skuffelse,
at dens gamle Navn i Videnskaberne ingen Arvetager
havde. Hans Afsky for Despoti fra oven hindrede
ikke, at han som Embedsmand behandlede Bønderne som
deres Behersker, og for en Menneskealder siden kunde
man endnu i Fyn fortælle adskillige Historier om,
hvorledes han paa sine Embedsrejser udskrev Proviant
til at tage med hjem; som et Bevis paa, hvor lidet han
var afholdt i Fyn, kan ogsaa anføres en Anekdote om,
hvorledes en Mand, der i Fremmedbogen i Langeskovs
Kro fandt hans Navn «Landsdommer Baden», der over
tegnede en Galge med Paaskrift: «her i hænger Raden».
Fra sin mødrene Slægt havde han arvet Lysten til
Soldaterstanden, og kun Forældrenes bestemte Modstand
hindrede ham i at blive Officer; tidlig tvungen ind
paa Embedsvejen betragtede han sig som Offer for
en ubønhørlig Skæbne, der ikke tillod ham helt og
holdent at hengive sig til sin højeste Interesse,
Studiet af Historien. Fra sin Ungdom af anvendte
han paa dette al den Tid, som Forretninger levnede
ham – og mere endnu –, med Pen i Haand studerede han
stedse, og med Jærnflid granskede han Kilderne til
Fædrelandets Historie, stadig excerperende, hvorved
hans Øjne svækkedes stærkt, og hans Haandskrift
blev næsten ulæselig. Det er en lang Række Arbejder,
som blev Frugten af disse hans Studier. 1797 udgav
han «Det danske Riges Historie», der vandt saa megen
Anerkjendelse, at den blev oversat paa Tysk og efter
Hegewisch’s Anbefaling anvendtes ved flere Skoler
i Hertugdømmerne. 1804 efterfulgtes den af «Det
norske Riges Historie», der er 2 Gange oversat
paa Svensk (1817 og 1851). Utallige vare hans
Bidrag til Tidsskrifter, dels Recensioner, dels
smaa polemiske Indlæg, dels større Afhandlinger
i Fædrelandets Historie, af hvilke han samlede
de betydeligste i 3 Bind (1820-22) under Titel
«Afhandlinger i Fædrenelandets Kultur-, Stats-, Kirke-
og Litterærhistorie », der efterfulgtes af de ovenfor
omtalte «Smaa Afhandlinger osv.» i 2 Bind. I disse
Afhandlinger nedlagde han et stort Fond af Lærdom
og behandlede Æmner, der hidtil for en stor Del vare
oversete; hans Oplysninger om Postvæsenets Historie,
om Øresundstolden, om Levemaaden, om Sæderne og
Oplysningen, om Klædedragten, om Hesteskoens Historie
(for hvilken Videnskabernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
