- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
410

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Torkil, 1734-1805, landøkonomisk Forfatter - Baden, Torkil, 1765-1849, Filolog og Kunsthistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de store Landboreformer i Slutningen af det
18. Aarhundrede. Hans første Skrift, som han tilegnede
Kongen, «Agerbruget og Landvæsenet i Sjælland i
Henseende til dets Udspring og indbyrdes Forhold»
(1770), var et første Forsøg paa at give en historisk
Udvikling af Landbrugets Udvikling gjennem Tiderne
og de Forhold, som betingede dets daværende usle
Tilstand, et Arbejde, der vidner om ikke ubetydelig
historisk Kundskab og megen Skarpsindighed. Hans
andet, noget større Arbejde, «Beskrivelse over den paa
Godset Bernstorff i Gjentofte Sogn under Kjøbenhavns
Amt iværksatte nye Indretning i Landbruget, fremlagt
i nogle Breve til en Proprietær» (1774), er et varmt
og dygtigt Forsvar for den nye Tingenes Orden, som,
til Dels under hans egen Medvirkning, var gjennemført
paa Bernstorff Gods med Indførelse af Arvefæste,
og Skriftet indeholder tillige gode Oplysninger om
Datidens Landbrug. I Anledning af et 1773 udgivet
Skrift, «Efterretning om de kgl. Domæners forrige og
nuværende økonomiske Forfatning i Vordingborg Amt»,
blev han indviklet i en temmelig vidtløftig og skarp
Strid med E. Fleischer, som affødte en Del Indlæg af
mindre Værd. Han paabegyndte ogsaa i 1782 at lade
trykke en Traktat «om Hartkornets rette Brug og
Benyttelse», men ophørte dermed, efter at nogle faa
Ark vare blevne færdige.

Nyerup, Lit. Lex.
Burman Becker, Fam. Baden, 1875, S. 17 f.

J. P. Petersen.

Baden, Torkil, 1765-1849, Filolog og Kunsthistoriker,
var Broder til foran nævnte Gust. Ludv. B. og
født i Hillerød 27. Juli 1765. Efter at han 1781
var dimitteret fra Helsingørs Skole, hvor Faderen
havde været Rektor, tog han 1783 filologisk og 1786
theologisk Embedsexamen. Ved Hjælp af Familielegater
var han udenlands 1788-91 og opholdt sig mest
i Gøttingen, hvor han 1789 tog den filosofiske
Doktorgrad, medens han tilbragte den sidste Del af
Rejsen i Wien og Italien. Allerede paa Rejsen synes
han ved Siden af Filologien at have interesseret
sig varmt for Kunst, thi efter Hjemkomsten begyndte
han med at holde private Forelæsninger for nogle
Adelsmænd over Kunsthistorien. I 1793 blev han
extraordinær Professor i Filologi uden Lønning ved
Kjøbenhavns Universitet og tillige Æresmedlem af
Kunstakademiet. Aaret efter kaldtes han til Kiel
som Professor philosophiæ et eloqventiæ, i hvilken
Stilling han forblev, til han i Jan. 1804 tog sin
Afsked, da han var forlovet og haabede lettere at
kunne blive Professor i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free