Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Torkil, 1765-1849, Filolog og Kunsthistoriker - Badstuber, Poul, -1739-, Fabrikejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidsskrifter (s. Erslew, Forf. Lex.), ere for det
meste værdiløse. Han var da heller ikke i Stand
til at fatte eller vurdere Madvigs og forskjellige
af hans Disciples Arbejder paa dette Omraade,
og navnlig mod Madvig rettede han Angreb, som fra
Realitetens Side i Regelen vare saare lidet begrundede
eller rent grundløse, og som i Formen efterhaanden
bleve ganske usømmelige (saaledes allerede i hans
Tidsskrift «Prøvestenen», 1831, men allerværst i
«Kritiske Undersøgelser», 1845). Hans ubetimelige
Gjenudgivelse af Oldefaderens «Roma Danica» 1835 (med
Udvidelse af dens forskjellige Kapitler og et senere
Tillæg dertil fra 1837) bragte ham i en uhyggelig
Fejde med Elberling og F. P. J. Dahl, som blev til
Skade baade for hans eget og Oldefaderens Ry. Mere
Fortjeneste indlagde han sig ved en 2. Udgave af
sin Faders «Latinsk-danske Lexikon» (1815), som han
forbedrede baade ved der i at indføre den alfabetiske
Ordning i Steden for den etymologiske (til Gjengjæld
forsømte han rigtignok fuldstændig Etymologien)
og tillige ved Forøgelse af Stoffet og Fjærnelse
af mange Fejl; ogsaa var hans nye Bearbejdelse
af den dansk-latinske Del (1831) en Forbedring.
M. Cl. Gertz.
Badstuber, Poul, —1739—, Fabrikejer, tilhører
en Kobbersmeddeslægt og er formentlig en Søn af
Kobbersmed Lorents B., der ejer en Gaard paa Nørregade
i Kjøbenhavn og i April 1681 paa 4 Aar forpagter
Dronning Charlotte Amalies lille Kobbermølle ved
Lundtofte (d. v. s. Nymølle ved Lyngby). Sønnen,
der ogsaa var Kobbersmed i Kjøbenhavn, gik videre
end Faderen. 1719 erhvervede han Brede og 1738
Nymølle som sin Ejendom og drev paa disse Møller
et betydeligt Kobber- og Messingværk, en Le- og
Skæreknivfabrik samt et Staaltraadsværk. 31. Maj 1728
fik han et i Tidens Aand affattet Privilegium med
Enerettigheder og Indførselsforbud. Han betragtede
da ogsaa sin Virksomhed som noget overordentligt;
ved en testamentarisk Disposition af Dec. 1739
bestemte han, at Brede, Nymølle og Gaarden paa
Nørregade i Kjøbenhavn skulde blive samlede hos
hans 2 ældste Sønner, Lorents og Andreas, og at
Samtiden havde Tillid til ham som Forretningsmand,
kan ses deraf, at endog Legatmidler indsattes hos ham
til Forrentning. Men Tilliden blev skuffet, i Juni
1746 gik han pludselig fallit; for at skaffe Orden i
Boet fik han under i. Juli s. A. et Protektorium mod
personlig Arrest paa 3 Maaneder, men en Ansøgning fra
ham om et lignende Protektorium paa Livstid blev ikke
tilstaaet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
