Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagger, Carl Christian, 1807-46, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian B. (d. 1810) af anset Slægt; Moderen skal
have været Butiksjomfru paa Vesterbro. Da C. B.s
Fader mærkede Døden nærme sig, bestemte han, at hans
lille Søn skulde bære hans Navn og indtræde i ægte
Søns fulde Ret; for øvrigt betroede han ham til sin
Broders Varetægt. Men denne, en vakker Søofficer,
døde des værre et Par Aar efter (s. S. 428 f., hvor
Efterretningerne hvile paa officielle Aktstykker), og den 7aarige Dreng
kom da i Huset hos Farmoderen, en heftig og lunefuld
Kone, der aldeles ikke var skikket til at opdrage den
ærekjære, blødhjærtede og ustadige Dreng. Snart kunde
hun kalde paa ham med de blideste Kjælenavne, saa
knubse ham og trække ham i Ørene, saa skjælde ham ud
for «Horeunge» og «Hittebarn». I sit 12. Aar sendtes
han til Roskilde for at gaa i Skole der. Her «frøs
han stadig om Vinteren i sin tynde Bombasins Dragt
og følte sig stadig sulten»; men Byens Mindesmærker
om Danmarks Stortid og den første Undervisning i
Historie fyldte dog den fantasifulde Drengs Hoved med
Højhedsdrømme. 15 Aar gammel (1822) kom han i Sorø
Akademis Skole. Her blev han snart bekjendt for sit
lyse Hoved, sin Lattermildhed og sine Spilopper. Det
var i Akademiets store smukke Park, han en Gang
mødte den 2 Aar ældre H. C. Andersen fra Slagelse,
og Bekjendtskabet mellem de to unge Mennesker, der
begge skreve Vers, var snart stiftet. Trods deres
meget forskjellige Naturel blev det et Venskab for
hele Livet. Opholdet i Sorø behagede naturligvis ikke
i Længden B. I et Brev til H. C. Andersen, der havde
betegnet Sorøs Omgivelser som en «Stereotypudgave af
Lagomaggiore-Egnen», siger han: «Trods det Tilnavn,
som De, Velbaarenhed, behager at pryde denne lille
Stad med, forekommer den mig (De véd, man ej kan kjøre
gjennem Byen, men bestandig maa vende tilbage ad den
Vej, hvorad man kom ind) som en hartad modbydelig
Blindtarm, hvori jeg selv, et uskyldigt, rødmosset
Æble eller noget lignende, er nedsvælget for der paa
passende Maade at fordøjes til et nyttigt Exkrement. O
Jammer, o Rædsel, i sit 21. Flammeaar med alle sine
højtflyvende Længsler og Planer, som figura udviser,
levende at nedputtes i en vel tiltollet Tranflaske.»
I Marginen fandtes en Tegning, forestillende en
tilproppet Flaske, inden i hvilken en lang tynd Person
i sort Spidskjole ved umulige Krumninger af Arme og
Ben gjør Forsøg paa at slippe ud.
Under denne stærkt følte Tvang kan man tænke sig,
hvor godt det maa have gjort ham at blive venlig
modtaget i de to Skolevenner, Brødrene Fiedlers Hjem
paa Herregaarden Basnæs i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
