Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søsteren, tilskrev han paa Oehlenschlägers Fødselsdag
14. Nov. 1806 denne sit berømte indholdsvægtige
og mesterlig formede Rimbrev «Noureddin til
Aladdin», i hvilket han, hyldende Oehlenschläger
som den største, tilbød ham Fostbroderskab og
Samarbejde. Oehlenschlägers Svar røbede, at den
unge Digter fuldt vel var sig sit Værd bevidst, og
afslog den tilbudte Alliance; de Bemærkninger, han
med rette gjør om B.s Misforstaaelse af den digteriske
Aladdin-Skikkelse, viste tydelig nok Kløften mellem de
to Naturer som mellem de to Tidsaldres Livsidealer,
hvad B. ogsaa med lønlig Smerte fornam og gav et
vemodig-skjønt Udtryk i sit Gjensvar «til Digteren
Adam Oehlenschläger».
I Slutningen af 1806 udkom B.s «Skjæmtsomme Rimbreve»,
om hvilke Forfatteren med rolig Selvfølelse udtaler,
at «dersom der i hans Modersmaal gives noget i Stil,
Sprog og Versemaal lettere, rundere og mere flydende,
har han haft Uret i at drage disse Smaadigte frem
for Lyset»; men ikke blot i den gratiøse Form og det
spillende Vid have disse uforlignelige Improvisationer
deres litterære Værd: de yde tillige deres Bidrag
til Opfattelsen af B.s Personlighed ved at vise os
ham i Tankeudvexling med adskillige af de Kvinder
og Mænd, hans bevægede Livsgang havde bragt ham i
Berøring med. Samtidig med Rimbrevene udkom 1. Del
af «Æventyrer og komiske Fortællinger», indeholdende
af nyt den med den fuldendteste Verskunst fortalte
«Theateradministratoriade»; nogle Maaneder efter
udkom 2. Del med lutter tidligere trykte Fortællinger,
deriblandt «Ja og Nej eller den hurtige Frier».
Ved Udgivelsen af disse Bind vilde B. fastslaa i
Publikums’ Omdømme, hvad hans Digtning hidtil havde
ydet, hvor den havde givet sit bedste. Efter at have
paapeget dette Resultat vendte han sig i «Gjengangeren
og han selv eller Baggesen over Baggesen» polemisk
imod den ældre Tids Poesi og den Del af sin egen, han
ikke vilde have betragtet som et væsentligt Udtryk
for sit digteriske Jeg; med hvas Satire svinger han
Svøben over Litteraturens forkomne Tilstand, over dens
lave Idealer og den inkompetente Kritik; han bebuder,
at han som den hjemvendte Odysseus, i Pagt med Sønnen
Telemakos, Rigets Arving (Oehlenschläger), vil slaa
et Dommedagsslag for Kunstens og Sprogets af frække
Bejlere hjemsøgte Penelope og atter bringe Orden i
Huset. Men fra nu af ved positive Bidrag til den nye
Tidsaands Digtning, ikke længer ved negativ Satire;
thi i Fortalen til de strax efter «Gjengangeren»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
