- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
452

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bajer, Frederik, f. 1837, Forfatter og Politiker - Bakke, Ole Svendsen, -1716, Klokker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forberedende Skridt. Ogsaa Skolesagen og andre
alment-humane Formaal omfatter B. med Interesse;
i en lang Aarrække (1869-83) var han Medlem af
Bestyrelsen for «Pædagogisk Selskab» og tog virksom
Del i Tilvejebringelsen af det første nordiske
Skolemøde (1870).

Den samme Bevægelighed og Flersidighed, som viser sig
i B.s politiske Virksomhed, kommer ogsaa til Syne i
hans litterære. En Mængde Artikler og Afhandlinger
findes spredte i Blade og Tidsskrifter, saa vel
nordiske som udenlandske (især «Nordisk Tidskrift
för Politik, Ekonomi och Literatur» og «Tidskrift
för Hemmet»), dels af politisk, dels af historisk og
litterært Indhold og fortrinsvis om Æmner, der staa i
en vis Forbindelse med de ovennævnte store Formaal,
som han har viet sin Interesse. Af større Arbejder
kunne nævnes «Samlinger til jævnførende nordisk Lyd-
og Retskrivningslære» (1871, udg. med Understøttelse
af Videnskabernes Selskab), «Nordens politiske
Digtning 1789-i8o4» (1878), «Klara-Rafael-Fejden»
(1879), «Norden som Republik» (1879; udg. paa Svensk s. A.)
(se ogsaa XIX, S. 425), «Om Ægtefællers
formueretlige Ligestillelse» (1884) og «Nordiske
Nevtralitetsforbund» (1885). B. ægtede 1867 Pauline
Mathilde Schlüter (f. 1840), Datter af Proprietær
S. paa Frederikseg.

Folketidende 9. Sept. 1873.
Danmark 22. Juni 1883.

Emil Elberling.

Bakke, Ole Svendsen, –1716, Klokker. Hans Fødselsaar
og Familieforhold ere ukjendte. Man véd, at der paa
Bakke eller Knægterød i Id Præstegjæld i Slutningen
af det 17. Aarhundrede levede en Bonde ved Navn Svend,
og at denne blandt flere Sønner havde en ved Navn Ole
Svendsen, der boede paa Bakke og efter al Rimelighed
er den fra Ove Mallings «Store og gode Handlinger»
bekjendte Klokker til Id. Da Carl XII 1716 var
rykket ind i Norge, fik han Lyst til at være med,

lagde sig 3. April med 2 Bønder i et Baghold, og da
en svensk Rytterafdeling rykkede op, toge de alle
3 Sigte paa Anføreren, Oberst Baltzer, og nedlagde
ham. Klokkeren fik nu Lyst til at gjøre noget mere
og begav sig 6. April ind til Frederikshald, hvorfra
han blev sendt som Spion op til Enningdals Bro, der
bevogtedes af en Eskadron under Ritmester Lehmann og
et Kompagni svenske Bønder. Da Peder Colbjørnsen fik
Underretning om Stillingen, samlede han sit Kompagni
af frivillige, der med 40 Soldater under Lieutenant
Even Kraft og en Del Bønder droge ud til Stedet,
der ligger 2 norske Mile fra Frederikshald.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free