Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balle, Nicolai Edinger, 1744-1816, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den med Straf, der ikke aabenbarede Forseelser
mod Kongens Højhed, og da Bruun havde angrebet
Souveræniteten, bestemte B. sig «efter
mangehaande Overvejelser i trende Dage» til at
gjøre Kancelliet opmærksomt paa, at naar der skulde
være Trykkefrihed, saa maatte man ogsaa sørge for,
at Saadanne ondskabsfulde og løgnagtige Anfald
bleve gjendrevne; han vilde ingenlunde have Bruun
straffet; men han vilde, at Regeringen, ligesom
han selv altid gjorde, skulde træde sine Fjender i
Møde i Litteraturen. Denne Gang var det ikke blot
Smudspressen, der vendte sig mod B. Rahbek meldte
sig ud af Salmebogskommissionen, fordi han ikke
vilde arbejde med ham, og Pressefrihedens ansete
Talsmand M. G. Birckner skrev imod ham. B. udgav
sin Indberetning; men «den blev kun læst af faa,
fordi den var bleven saa skrækkelig udskregen».
Den materialistiske Livsanskuelse, som i disse
Aar førte Ordet med saa stor Dristighed, var
især fremtraadt i de talrige Tidsskrifter. Disse
forøgedes 1796 med «Jesus og Fornuften», udgivet
af O. Horrebow. Dets Opgave var at fremstille
Jesu og Fornuftens Religion som en og den samme;
«men Fornuftens Religion er kort og fattelig; den
indeholder blot de tre Sætninger: Gud, Udødelighed
og Dyd». Mod dette og de andre vantro Tidsskrifter
traadte Biskoppen i Marken med sit Religionsblad:
«Bibelen forsvarer sig selv», hvori han saa at sige
fulgte Modstanderne Side efter Side og gjendrev deres
Paastande. De fleste af Tidsskrifterne holdt op,
da Presseloven af 1799 udkom; Horrebows vedblev dog
et Aars Tid længere, og da Kancelliet tænkte paa at
undertrykke det, fik B. Lejlighed til at vise, at al
den Modgang, han havde lidt, ikke havde givet ham Lyst
til at bruge verdslige Midler i en aandelig Strid. Han
erklærede det for det største Vanheld for Kirken,
hvis Staten vilde understøtte den ved Saadanne Midler:
«Ej var Peders Arm, væbnet med hans dragne Sværd,
men Peders Mund, opladt til Christi Navns frimodige
Bekjendelse, den Klippe, som Christus vilde bygge
sin Kirke paa; Vidner vil han have, ej Drabanter.»
Der var dog en Kreds, som paaskjønnede B.s Virksomhed
og særlig hans Bibellæsninger; i denne indsamledes
der 1797 Bidrag til en Hædersgave for ham, og
der overleveredes ham en stor Guldmedaille med
Indskriften: «Religionens Ven, Statens Ven. Mt. 10,
32. 1798». Med det 19. Aarhundredes Begyndelse ophørte
Angrebene paa Kristendommen; ikke Naturalismen,
men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
