- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
475

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Carsten Gerhard, 1756-1826, Officer - Bang, Christen Staphensen, 1584-1678, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han beholdt Kommandoen over de røraasiske
Jægere. Under Krigen med Sverige 1808 var der
betroet ham Kommandoen over en Brigade, og med denne
foretog han bl. a. i Avg. Maaned et med Omsigt ledet
Indfald i Herjedalen. Ved Norges Afstaaelse 1814
udgik han af den dansk-norske Hærs Lister. Han døde
22. Jan. 1826. B. havde 17. Okt. 1782 ægtet Cathrine
Sara Maria Lysholm (f. 4. Nov. 1764 d. 18. April
1825), en Datter af Broder Brodersen L., Hofagent og
Grosserer i Throndhjem, og Cathrine f. Meincke.

Hundrup, Stamtavle over Ol. Bangs Efterkommere S. 18.
Anker, Biogr. Data om norske Generalspersoner.

S. A. Sørensen.

Bang, Christen Staphensen, 1584-1678, Præst, skal være
født i Aalborg, hvor hans Fader var Handelsmand. I
Fortalen til et af sine Skrifter har han bemærket,
at Aaret 1654 var hans Alders 70. og hans Embedes
40. Aar. I Henhold til denne Opgivelse maa han altsaa
være bleven Præst 1614. Hans første Ansættelse var
som Kapellan i Solum i Akershus Stift; 1621 blev han
Sognepræst i Romedal paa Hedemarken i samme Stift,
hvor han stod i en lang Aarrække. Han var en meget
flittig Skribent. Man vil rigtignok blive skuffet,
naar man i hans «Christiania Stads Beskrivelse» (1651)
haaber at finde topografiske Oplysninger, der i nogen
Maade kunne svare til Bogens anselige Omfang; thi det
er næsten helt og holdent et Opbyggelsesskrift, hvor
Forfatteren i et Kapitel advarer Byens Indvaanere
mod den Last Superbia, og i et andet mod den
Last Avaritia osv. Hans «Postilla catechetica,
det er D. Martini Lutheri lille Katekismus ved
Spørgsmaal og Gjensvar med hosføjede korte Summarier
og Udlæggelser etc. forklaret» (1650-62) giver
derimod desto mere. Thi Værket bestaar af 8 Bind,
hvert paa o. 1000 Sider. De 5 første Bind slutte sig
til Katekismens 5 Parter. De 3 sidste indeholde,
hvad man vel nu vilde kalde den specielle Ethik,
i en Række «Traktater» under særlige Titler, saasom
«et gudfrygtigt Menneskes Diætica og Levneds Idræt»,
«den verdslige Stands Beskrivelse», «om Dommerembede»,
«en kristelig Tugtskole» osv. Havde nogen Taalmodighed
til at gjennemgaa dette uhyre Værk, vilde han uden
Tvivl finde adskilligt deri, som ikke er saa ganske
ueffent. – For at faa dette og andre Skrifter trykte
foranledigede B., at det første Bogtrykkeri, som
Norge har haft, grundedes i Christiania, først en
Filial af Melchior Martzans Trykkeri i Kjøbenhavn
(1643-50), siden Valentin Kuhn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free