- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
476

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Christen Staphensen, 1584-1678, Præst - Bang, Claus Hansen, -1683, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1651-55) og derefter Mikkel Thomesen
(1656-62). Udgivelsen af de ovennævnte Skrifter, som
Forfatteren selv bekostede, synes imidlertid at have
ruineret ham. Faa Grund af Alderdomsskrøbelighed
skal han 1657 have taget sin Afsked og være flyttet
til Christiania, hvor han efterhaanden kom i den
yderste Armod. Han døde som Lem af Oslo Hospital 1678
i en meget høj Alder. I bedre Dage havde han stiftet
et Legat for fattige i Romedal og skjænket en Del
kostbare Bøger til Christiania Skole.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd I, 59.
Giessing, Jubel-Lærere III, 105 ff.
Daae, Det gamle Christiania S. 145.
Dansk Kirketid. 1862, S. 342 ff.
Hundrup, Stamtavle ov. Ol. Bangs Efterkommere S. 55 f.

H. F. Rørdam.

Bang, Claus Hansen, –1682, Digter. Den i Frederik
III’s og Christian V’s Dage som Lejlighedspoet
ikke ubekjendte C. B. var Søn af en Borgmester i
Bogense. Hans Fødselsaar er ubekjendt; men 1654 blev
han Præst i Horne og Asdal i Hjørring
Amt. 1662 forlod han imidlertid dette Embede, eller
blev efter en anden Tradition afsat for at have voldtaget
Formandens Enke,[1] og levede i Kjøbenhavn til sin Død 9. Dec. 1682 af
at skrive Lejlighedsdigte, for det meste under
Psevdonymet Dorus. De første bevarede ere fra
1667, altsaa omtrent fra den Tid, da Bording drev
samme Profession; men medens dennes Lejlighedsvers
bragte ham i stor Anseelse, har C. B. kun opnaaet
at mindes som Type paa Tidens Skillingspoeter. Vel
optog Peder Syv hans «Klage over Frederik III’s Død»
i sin Visesamling; men en noget senere Efterslægt
omtaler Dorus med Ringeagt. I Noterne til Sorterups
«Cacoethes Carminificum» hedder det, at han «havde
Vers fal i alle Okkasioner», og Reenberg tiltaler
ham temmelig haanlig i «Forsamling paa Parnas»:

                O! Dorus, du lyksalige!
                Hvor kunde du vel rime!
                Vel tusind Vers du skaffede
                Til Trykken i en Time.
                Vel er det sandt, din frugtbar Pen
                Var uden Sans og Hjærne;
                Blandt Gjække var dog altid den,
                Som dig betalte gjærne,

hvortil Luxdorph i Noten føjer en Paavisning af, at
C. B. jævnlig hjalp sig ved at anvende omtrent samme
Formel for sine Lejlighedsdigte med lidt Modifikation
efter den besungnes Stand og personlige Forhold.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup og Rahbek, Danske Digtekunst III, 272.
Wiberg, Alm. Præstehist. I, 673.
Kirkehist. Saml. 3. R. III, 767 f.

J. Paludan


[1] Efter de i Kirkehist. Saml. 3. R. III, 767 ff meddelte Oplysninger var han Præst i Horne og Asdal 1654-62, da han formodentlig blev afsat ved en Højesteretsdom. Forholdet mellem ham og Formandens Enke var meget slet, men Traditionen er paa Vildspor i sin Anklage mod ham.(XIX,425)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free