Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Hans Otto, 1712-64, Theolog - Bang, Herman Joachim, f. 1857, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
logica, lima judicii», 1735) fortjener at nævnes,
navnlig paa Grund af dens karakteristiske Slutning:
«Theologus sine hac lima est cacologus, Jurisconsultus
in jure stultus, Medicus mendicus, Philosophus
morisophus, disputator sine adhibita hac lima est ut
domus sine janua». I en saadan Betragtning af Logikken
har man (N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. IV, 63)
fundet en Retfærdiggjørelse af Holbergs Klage over,
at de danske Studenter ved Filosofi ikke forstode
«hverken Philosophia moralis eller naturalis, men
alene Logica og Metaphysica, som de kalde Introduktion
eller Vejviser til Theologien».
Büsching, Nachrichten von d. Zustande d. Künste u. Wiss. in d. dän. Reichen II,
275 f.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd I, 761 f.
Fr. Nielsen.
Bang, Herman Joachim, f. 1857, Forfatter. Herman
B. er en Sønnesøn af Lægen Oluf Lundt B. og fødtes
20. April 1857 paa Als, hvor Faderen, Fred. Ludv. B.,
var Præst i Adserballe; Moderen var Thora Elisab,
Salornine f. Blach (d. 1871). Senere havde Faderen
(d. 1875) Kald i Horsens og i Tersløse paa Sjælland,
og det meste af B.s Barndom og Skoletid henrandt
saaledes i ovennævnte jyske Kjøbstad og i Sorø, fra
hvis Akademi han 1875 blev Student. Efter Familiens
Ønske skulde han studere Jura, senere Statsvidenskab,
men i Steden for læste han ivrig Skjønlitteratur,
især fransk (Balzac, Dumas fils, Zola), og var stærkt
optaget af sceniske Interesser, der vare brudte frem
efter et Bekjendtskab med Phister, endnu mens B. gik
paa Akademiet. Hvor dybt rodfæstet hans Higen mod
Theatret end var, lykkedes det ham ikke at bane
sig Vej der til, og fra Vinteren 1878-79 kastede
han sig over en frodig og ofte forceret Forfatter-
og. Journalistvirksomhed. Hans første Bladartikler i
«Morgen-Telegrafen», «Dagbladet» og «Ude og Hjemme»
røbede et ubetinget Talent, men ogsaa en Del Maner,
og begge Dele voxede og stredes jævnlig om Overtaget
i den Række Feuilletoner, han gjennem flere Aar
skrev i «Nationaltidende». Her behandlede han i en
rask henkastet, oftest fængslende eller indsmigrende
Form Dagens Spørgsmaal, dog fortrinsvis sceniske og
litterære, hvor han ivrig optraadte for den franske
Naturalisme, hvis Ideer han forfægtede, og hvis
Stil han efterlignede. Samtidig skrev han flere smaa
Skuespil: «Hverdagskampe», «Graavejr», «Inden fire
Vægge» o. fl., 2 Novellesamlinger «Tunge Melodier»
(1880) og «Præster» (1883) og Romanerne «Haabløse
Slægter» (1880) og «Fædra» (1883), hvoraf den første
beslaglagdes paa Grund af sensuelle Skildringer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
