- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
483

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Jens, 1737-1808, Læge og Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(f. 1718 d. 1759) og blev født i Kjøbenhavn
1. Avg. 1737. 1756 blev han privat dimitteret
til Universitetet, kastede sig med Iver over det
medicinske Studium og gjorde sig saa bemærket ved
sin Dygtighed, navnlig i Anatomi, at han hurtig
blev Prosektor hos Professor Rottbøll, ligesom han
ogsaa udførte Dissektioner for Chr. Joh. Berger
til dennes anatomiske Forelæsninger paa
Kunstakademiet. Samtidig kastede han sig med
saa megen Energi over Bygningskunsten, at han
i Løbet af faa Aar vandt alle Kunstakademiets
Medailler. Ogsaa i Kobberstikkerkunsten erhvervede
han sig fremragende Duelighed. Slaaende Vidnesbyrd
om hans Dygtighed og Anseelse i de forskjellige
Retninger afgive de vigtige Hverv, der betroedes ham
endnu som ung Mand; 1763 valgtes han saaledes til
i Forening med Livlæge Aaskow at undersøge den da
herskende ondartede Kvægsyge, 1764 holdt han efter
sin Lærer Bergers Indstilling Forelæsninger for
Jordemødrene paa Fødselsstiftelsen og 1768 anatomiske
Forelæsninger paa Kunstakademiet, 1772 blev han
Medlem af det throndhjemske Videnskabernes Selskab,
docerede s. A. Arkitektur og Perspektiv og var af
Berger bleven anbefalet til den ledige anatomiske
Professorpost ved Kunstakademiet, hvor imidlertid
Weidenhaupt blev ham foretrukken. Efter at han i
1773 havde ladet sig examinere af det medicinske
Fakultet, disputerede han det følgende Aar for den
medicinske Doktorgrad med en obstetricisk Afhandling,
som viste, at hans Lærer Berger havde megen Ære af
sin kjære Discipel, og som senere vandt en høj Grad
af Paaagtelse og Anerkjendelse ogsaa i Udlandet,
saaledes hos den verdensberømte tyske Accoucheur
Professor Nägele. Han var derefter i nogle Aar Læge
ved Næs Jærnværk i Norge og virkede fra 1776 til
1801 som Læge ved Sorø Akademi, fra 1788 tillige som
Distriktskirurg for Sorø Amt. 1801 forlod han Sorø for

som lægekyndig Viceborgmester i Kjøbenhavn at overtage
Bestyrelsen af Magistratens 4. Hovedfag. Allerede
forinden vare flere fremragende Æresbevisninger
blevne ham til Del: det danske Videnskabernes Selskab
havde optaget ham som Medlem (1797), Kunstakademiet
som Æresmedlem (1788), og i Kjøbenhavn indtog han
en meget betydningsfuld Plads, blev Justitsraad og
Medlem af Sundhedskollegiet ligesom af forskjellige
vigtige Bestyrelser og Kommissioner, Direktør
for Fattigvæsenet i Kjøbenhavn og endelig 1805
efter Weidenhaupts Død anatomisk Professor ved
Kunstakademiet. 1803 var han bleven Æresmedlem af
det kongelige medicinske Selskab. Sit største Navn
vandt denne alsidig begavede Mand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free