- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
499

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Peter Georg, 1797 - 1861, administrativ Embedsmand, Politiker, Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham –, satte han lige saa resolut Skulderen
til Hjulet under Enevælden, som han siden i
den første konstitutionelle Barndom tog fat paa
Landboreformerne. Derfor tjente han lige godt under
Christian VIII og under Frederik VII, kunde lige
saa godt sidde i Ministerium sammen med Clausen og
Madvig som med Bluhme og Carl Moltke eller senere med
Hall og Andræ, lod sig hverken anfægte af Enevælde
eller demokratisk Frihed, hverken af Helstat eller
Ejderpolitik. Forretningerne vare for ham det
afgjørende, og hvis de tiltalte ham, navnlig naar
han kunde faa med Gods, Hartkorn og Skove at gjøre,
gik han villig i Spænd med hvem som helst. Han
fik i sit Liv rig Lejlighed til at tilfredsstille
denne Passion, selv uden for sine Embedsstillinger;
han havde talrige private Hverv foruden disse, var
Raadgiver for mange, og navnlig var han Konsulent
og Exekutor for Legatstifteren Etatsraad Suhr,
hvis Kjøb og Bestyrelse af Godser og Skove han
ledede. Ogsaa for egen Regning prøvede han sig i
disse Retninger, men ikke til Held for sin pekuniære
Stilling. Med al sin Dygtighed og Kundskabsfylde
var B. ikke nogen overlegen Personlighed, han var
meget langt fra at imponere, og hans ydre Optræden
svarede ikke til hans virkelige Værd, ligesom han
aldrig blev nogen Taler af Betydning. Det jævne,
det borgerlige, til en vis Grad det gemytlige laa
naturligst for ham. Bedst befandt han sig i Kredsen af
de roskildske Kjøbmandsfamilier, til hvilke han var
knyttet ved Slægtskabets og Ungdomsbekjendtskabets
Baand; hans største Glæde var at trave om paa Marker
og i Skove og lægge Planer til Forbedringer eller dog
Forandringer. Fordringsløs var han i højeste Grad. Han
var kommen højt op paa Embedsstigen, førend han fandt
det uforeneligt med sin Rang og Værdighed at fungere
som Sekretær i Aktieselskabet Kongens Bryghus. Selv
som Minister fandt han sig ikke for fornem til at
age ind til Byen paa sin Arbejdsvogn og ved Siden af
sin Kusk; som Premierminister kjørte han ofte hjem
paa Bagtrinet af en Omnibus fra Amagertorv, og hvis
da nogen paa Grund af den guldtressede Hue antog den
jævne Mand for Konduktøren, følte han sig paa ingen
Maade fornærmet derved, men hjalp Folk godmodig med
deres Pakker og gav beredvillig Svar. Bureaukratiet
og Intelligensen have sjælden været inkarnerede i en
saa folkelig Personlighed som P. G. B.s.

B. ægtede 4. Juni 1824 i Roskilde Marie Caroline
Fribert (f. 14. Okt. 1803 paa Annebjærggaard), en
Datter af Kapitajn og Proprietær Lor. F (den samme,
som paa Oddens Kirkegaard rejste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free