- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
509

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofman (Bang), Niels Erik, 1803-86, Landøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planteskole for Dværgfrugttræernes Udbredelse. I
Forbindelse hermed stod hans Sans for Plantning i
Almindelighed – han udførte denne i Praxis bl. a. ved
Tilplantning af Landtungen Hals, der skiller Odense
Fjord fra Kattegat – saa vel som hans Virksomhed
for at skaffe Husmændene bedre Kaar, et Maal,
han bl. a. vilde naa ved Havebrugets Udbredelse
iblandt dem; i det hele var det hans Stræben at
gjøre Husmændene mere uafhængige, og han var en af
de ivrigste Forkæmpere for den i sin Tid saa meget
anbefalede Spadekultur og Pløjning ved Hjælp af
Køer. Hans Kjærlighed til de smaa gav sig ikke blot
Udslag ved, at han skrev og virkede for Saadanne
Ændringer, men traadte stærkt frem i Praxis ved,
at han altid stod Husmændene paa sin Egn bi baade
med Raad og Daad. Ikke mindre varmt traadte hans
Kjærlighed til Næsten og til Fædrelandet frem i
Krigsaarene, da han efter yderste Evne hjalp saa vel
Flygtninge fra Hertugdømmerne som de Saarede. Endelig
maa det nævnes, at han i 1871 deltog i Oprettelsen
af «Landmandsbanken», i hvis Bankraad han havde Sæde
indtil sin Død.

H. (B.) modtog under sin Virksomhed i Sverige
det svenske Landbrugsakademis store Sølvmedaille,
i 1843 den svenske Fortjenstmedaille i Guld; i
1861 blev han udnævnt til Etatsraad, i 1885 til
Kommandør af Danebrog. I over 30 Aar havde han
Sæde i Landhusholdningsselskabets Bestyrelse,
og i flere Aar var han dels Viceformand, dels
Formand i «Fyns Stifts patriotiske Selskab»,
der saa vel som «Landhusholdningsselskabet» og
«Dansk Gartnerforening» talte ham blandt sine
Æresmedlemmer. Ogsaa af flere udenlandske Selskaber
var H. (B.) Æresmedlem. I 1846 og 1847 var han
Vicepræsident for 2. og 3. Landmandsforsamling.

H. (B.) døde 2. Marts 1886. Han var en højst
sympathetisk Person: en høj, slank, nobel Skikkelse,
ikke meget Korpus, men Elegance i Figuren og et
fint Ansigt med et Par prægtige, venlige Øjne;
han interesserede sig lige til det sidste paa det
mest levende for Landbrug, Havebrug, og hvad dermed
staar i Forbindelse, og han gjorde det ikke blot af
materielle Hensyn, men med den største Kjærlighed
til Natur og Mennesker; han var ikke blot en meget
arbejdsom Mand, men ogsaa overbevist om, at Arbejdet
er ethvert Menneskes Pligt.

Portræt og Biografi af Etatsraad N. E. Hofman (Bang) ved Eckardt, 1881 (Særtryk af Landbrugsbladet).
Illustr. Tid. 21. Marts 1886.
Ugeskrift for Landmænd 1886 I, 115.
Vort Havebrug 1886, S. 85.

J. Uldall.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free