Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var E. B. med som Udsending til Hertug Christian i
Anledning af Ratifikationen af Unionstraktaten med
Hertugdømmerne og søgte tillige med Mogens Gjøe og
ligesom det demokratisk-lutherske Partis Førere,
Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, at bevæge Hertug
Christian til mod Rigsraadets Vilje at modtage den
danske Trone, hvilket dog denne Gang strandede. Da
Tiden til det nye Kongevalgs Afholdelse i Kjøbenhavn
i Juni 1534 nærmede sig, holdtes der paa E. B.s Borg
Kalø forskjellige Sammenkomster i Anledning af det
forestaaende Valg. Men da Grevefejden pludselig
udbrød, deltog han i Møderne i Ry Kirke 4. Juni
og 4. Juli, hvor det jyske Raad erklærede sig for
Hertug Christian, var derpaa Adelens Hovedfører under
Clemensfejden, under hvilken formodentlig Asdal og
Kokkedal (i Vendsyssel) gik op i Luer. Efter Adelens
Nederlag ved Svendstrup organiserede han en Modstand
i Randers, hvorved baade Kalø og i det hele Landet syd
for Gudenaa reddedes. Da Hertug Christian sendte Johan
Rantzau til Jylland, indsattes E. B. tillige med denne
til Befalingsmand over Krigsfolket i Jylland og blev
efter Clemens’ Nederlag i Aalborg indsat til Lensmand
paa Aalborghus. Da der efter de haarde Straffedomme,
som vare overgaaede Bønderne, atter viste sig en
urolig Gjæring i Vendsyssel, blev E. B. tillige
med Mogens Gjøe sendt her til for at berolige
Stemningen. Han kom under disse Tilstande i et
fjendtligt Forhold til Biskoppen her, Styge Krumpen,
der var meget misfornøjet med den nyvalgte lutherske
Konge og synes at have bidraget sit til Gjæringen;
han beskyldes saaledes for at have forbudt Bønderne at
udgive den paalagte Skat, han samlede dem paa Tinge
og sagde om E. B.: «Ikke lader jeg hænge, ikke lader
jeg stejle Folk, som han gjør». Herved sigtes maaske
nærmest til den Skæbne, der overgik Skipper Clemens
og andre af Bøndernes Ledere; men E. B. blev ham ikke
Svar skyldig; han lod ham høre, at han under Fejden
«var krøben i Skjul i Peder Ridemands Bagerovn». Nogen
personlig Strænghed mod Bønderne spores ellers ikke
hos E. B., der i det mindste tidligere altid siges
at have været vel lidt af Almuen.
Under Christian III vedblev E. B. at indtage en betydelig Stilling;
1538 fulgte han saaledes Kongen til det schmalkaldiske
Fyrstemøde i Brunsvig, blev efter Tyge Krabbes Død
1541 Rigsmarsk og deltog samme Aar i Kongemødet i
Brømsebro, hvor han første Gang siden Begivenhederne
1519 stod Ansigt til Ansigt med Kong Gustav. 1542 var
han Anfører for de danske Tropper, der sendtes Kong
Gustav til Hjælp i Anledning af Dacke-Fejden. 1547
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
