- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
522

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bardenfleth, Frederik Løvenørn, 1781-1852, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalstabsskole. Efter Tilendebringelsen af disse
Studier stod B., en smuk og kraftfuld Yngling, som en
af de første blandt sine jævnlige, selvskreven til
at gjøre Karrière, og Lykken svigtede ham heller
ikke. Strax ved næste Aars Begyndelse blev han
Aide-Generalkvartermester under Binzer, 1808 udnævntes
han til Ritmester og blev ansat ved Generalkommandoen
i Holsten som Divisionskvartermester, i hvilken
Egenskab han med Ewalds Korps, hvis Stabschef var
Prins Vilhelm af Holsten-Beck, Aaret efter deltog i
Expeditionen i Nordtyskland. Han udmærkede sig her
ved Mod og Konduite, frelste efter Indtagelsen af
Stralsund denne By for Plyndring og hædredes for sit
Forhold saa vel med den hollandsk-franske Reunionsorden
som med det danske Ridderkors. Begivenhederne ved
Stralsund 1809 har B. selv fortalt i et smukt udstyret
Værk (1846), der tillige indeholder en temmelig
udførlig Beretning om den under Stormen faldne
Friskarehøvding Schills Levned og Bedrifter. 1812 blev
B. Major, deltog 1813 som Souschef hos Frederik af
Hessen med udmærket Dygtighed i Felttoget i Meklenborg
og Holsten og belønnedes herfor med Sølvkorset. I 1814
fungerede han som Kommandør for Generalkommandos tab
en i Nørrejylland, men blev derpaa paa ny ansat som
Souschef hos Frederik af Hessen, da denne 1815 med
Auxiliærkorpset drog til Frankrig. Under Opholdet
her fungerede B. 1817 og 1818 som Kommandant i den
lille Fæstning Bouchain. Ved Tilbagekomsten 1818 fra
Frankrig, hvilket Land hædrede ham med Ordenen du
mérite militaire, ventede nye Tillidshverv ham, i det
Frederik VI, der med Interesse havde fulgt hans Færd,
det følgende Aar ansatte ham som Gouvernør for Prins
Frederik (senere Frederik VII), en Post B. beklædte,
indtil Prinsen 1826 naaede Myndighedsalderen,
hvorefter Kongen tog ham til Adjudant hos sig. B. var
imidlertid 1823 bleven Oberstlieutenant, havde i
1824 faaet Titel af Kammerherre og blev 1826 udnævnt
til Overadjudant i Generalstaben og dekoreret med
Kommandørkorset af Danebrog. Som Adjudant hos Kongen
anvendtes han i flere Missioner, saaledes 1831
i Sendelse til Frankfurt for at varetage Statens
Interesser i den tyske Forbundshær. 1832 blev han
Oberst, Aaret efter Generalkvartermesterlieutenant i
Staben og i 1834 Kommandør for Livgarden til Hest og
tillige Chef for Landkadetkorpset. Sammen med disse
Embeder overdroges der ham 1839, umiddelbart efter
Frederik VI’s Død, Chefsposten for den militære
Højskole, for hvilken Institution han ligesom for
Kadetkorpset vedblev at staa i Spidsen til sin Død,
medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:10:43 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free