Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bardenfleth, Jens Carl, 1780-1855, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sit fransk-spanske Korps rykkede ind i
Danmark. Efter at denne Mission var endt, blev
han ansat som Kommandør for Generalkommandostaben
i Fyn og forblev her indtil 1813, da han, udnævnt
til Overkvartermester og Aaret forud Major, blev
ansat som Stabschef ved den bevægelige Armédivision,
der i Juli med Navn af Auxiliærkorps under Befaling
af Frederik af Hessen underlagdes Marechal Davout. I
denne Post lagde B. stor Dygtighed for Dagen, blev for
sit Forhold i Træfningen 18. Sept. ved Zarenthin og
Klein-Zachern Ridder af Danebrog og bidrog væsentlig
til, at det lykkedes det danske Korps, da det efter
Napoleons Nederlag ved Leipzig til Dels blev overladt
til sig selv, med Sværdet i Haanden at bane sig Vej
gjennem de omringende Fjender, saaledes f. Ex. i
Træfningen ved Sehested 10. Dec., til Fæstningen
Rensborg. Ankommen her fattede Prinsen af Hessen den
Plan at gjøre Fæstningen til Centralpunkt for nye
Bevægelser mod Fjenden, saaledes at den øvrige Del af
Hæren rykkede til Undsætning, men denne utvivlsomt
rigtige militære Tanke, hvori han støttedes af
B., vandt ikke Kongens Bifald, i det Frederik VI
meget mere vilde have Hæren samlet paa Fyn, og der
udspandt sig i den Anledning en levende Brevvexling
mellem Prinsen og Kongen. Prinsens Breve, til
Dels konciperede og alle renskrevne af B. og derfor
almindelig kaldt de Bardenflethske Breve, vare holdte
i en djærv, men skarp og bitter Tone; de bedrøvede
Kongen, paa samme Tid som de vakte hans Misnøje,
og foranledigede, at B. blev fjærnet fra Prinsen
som første Raadgiver. Efter Fredslutningen 1814 blev
B. paa ny Kommandør for fynske Generalkommandostab,
hvor han, udnævnt 1823 til Oberstlieutenant,
1832 til Overadjudant i Generalstaben, forblev til
sidstnævnte Aar, da han ansattes som Oberst og Chef
for Livregiment lette Dragoner. Han var Repræsentant
for Rytteriet i den store Militærkommission, der
gjorde Udkast til Arméplanen af 1842, men skal
ikke her have formaaet at gjøre sine Anskuelser om
Vaabenets Organisation gjældende. 1841 blev han
Generalmajor og næste Aar ansat som Kommandant i
Rensborg. I denne Stilling kunde det ikke undgaas,
at han med sin varme, patriotiske Følelse maatte
komme i Strid med den mere og mere om sig gribende
Slesvigholsteinisme, som han uden Personsanseelse af
al Magt bekæmpede, og i Steden for tilbørlig at støtte
den for Faren aarvaagne Mand begik man den Fejl med
Udgangen af Aaret 1845 at fjærne ham fra den vigtige
Post, i det der samtidig meddeltes ham Afsked som
Generallieutenant. 1836 havde han erholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
