- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
537

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bargum, Ludolf Conrad Hannibal, 1802-66, Advokat og Politiker - Barnekow, Christian, 1556-1612

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Borgmester i Kiel. Ved Omvæltningen 1864
fjærnedes han og døde i Slesvig 5. Juli 1866.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

A. D.Jørgensen.

Barnekow, Christian, 1556-1612. C. B. til Birkholm
blev født paa denne sin Fædrenegaard (det nuværende
Løvenborg) i Sjælland 24. Jan. 1556 og blev opkaldt
efter den da regerende Konge, Christian III. Kun
lidt over 3 Aar gammel mistede han sin Fader,
ndfr. nævnte Hans B., men Moderen sørgede med Omhu
for hans Opdragelse, og i en Alder af 18 Aar drog han
derpaa udenlands for at fuldende sin Uddannelse og
se sig om i Verden. Moderens sidste Sygdom kaldte
ham hjem 1581, men næste Aar drog han ud igjen,
og først 1591 endte hans Rejser, der havde strakt
sig gjennem 17 Aar og med en Bekostning af 80000
Kr. havde ført ham gjennem det halve Evropa og ind
i Asien og Afrika. Medens han havde studeret 3 Aar i
Jena og lige saa længe i Ingolstadt, havde hans Rejser
gjennem Grækenland, Tyrkiet, Syrien, det hellige Land
og Ægypten naturligvis haft en ganske anden Karakter
og et andet Formaal; til Slutning havde han dvælet
henved 2 Aar i Padua, og her skal det have været
paatænkt at vælge ham til Universitetets Rektor,
men syg maatte han forlade Italien og vende hjem.

Som en Mand paa 35 Aar stod han nu igjen i
sit Fædreland, udrustet med rige Kundskaber og i
Besiddelse af en sjælden Sprogfærdighed; det indvundne
skulde han nu anvende i Livet. 1593 fik han Ansættelse
som Hofjunker, fra 1595-1602 var han forlenet med
Lundegaard, fra 1597-1602 tillige med Malmøhus og
endelig fra 1602 til sin Død med Landskrone. Ved Siden
heraf brugtes han meget i Sendelser til Udlandet: han
var 1594 i Skotland, 1597 i England og Nederlandene,
1600 paa et Møde i Emden med engelske Afsendinger,
1603 i Polen og Brandenborg og 1606 med Christian IV
i England. Men han, hvis rette Plads var i det stille
Studerekammer og i Hoffets brogede Sale, skulde kaldes
til Virksomhed paa et nyt Felt og derved, hvor lidet
forberedt han end mødte til denne Gjerning, og hvor
kortvarig den end blev, først egentlig vinde sit Navn
i Historien. Da den danske Konge i Kalmarkrigens
andet Aar om Aftenen 21. Febr. 1612 med en lille
Styrke drog over Skjellinge Hede i Halland, stødte
han uventet paa en overlegen svensk Hærafdeling under
Hertug Johan af Østergøtland, der spærrede ham Vejen
til Varberg. Kongen besluttede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free