- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
560

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Caspar Christopher, 1700-65, konst. Justitiarius i Højesteret - Bartholin, Christoffer, 1657-1714, Landsdommer - Bartholin, Hans, 1665-1739, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

11. Nov. 1700, blev 1720 Sekretær i det danske
Kancelli, 1727 tillige Sekretær i Kommissionen
for «de fattiges Væsen», 1734 desuden Assessor i
Højesteret, 1735 virkelig Justitsraad, 1747 titulær
og 1752 virkelig Etatsraad, 1760 Konferensraad
og konstitueredes efter Gehejmeraad Hans Frederik
Levetzaus Død som Justitiarius i Højesteret og blev
tillagt Løn som saadan, indtil Kongen «maatte finde
for godt nogen virkelig Justitiarium at beskikke»,
hvilket først skete ved Mogens Rosenkrantz’ Udnævnelse
kort efter B.s Død, der indtraf 26. Jan. 1765. Han
beholdt lige til det sidste sin Stilling og Gage som
Sekretær i det danske Kancelli, i hvis Kollegium han
i de sidste 30 Aar af sin Levetid havde Sæde. Han
blev 26. Maj 1735 gift med Else Worm, en Datter
af Biskop Christen W.; efter hendes Død 19. Maj
1740 ægtede han 20. Maj 1744 Elisabeth Hedevig
Eichel til Aastrup (f. 1729 d. 24. April 1755),
en Datter af Etatsraad Just Valentin E. I sine
sidste Aar kaldes han undertiden Bartholin-Eichel.

G. Kringelbach.

Bartholin, Christoffer, 1657-1714, Landsdommer. Han
fødtes i Dec. 1657, Søn af nedennævnte Professor
Thomas B. (d. 1680), og tilbragte en Del af sin Ungdom
paa Rejser i Udlandet; 1674 studerede han i Leiden,
og 1677 udgav han i Rom det eneste Skrift, der
haves fra hans Haand, en kort Levnedsbeskrivelse af
Vitalianus Borromæus efter et Haandskrift, han havde
fundet i det medicæiske Bibliothek. Imidlertid var
han 1676 bleven designeret Professor i Mathematik ved
Universitetet, for at han kunde overtage Villem Langes
Funktion under dennes Forfald; men den akademiske
Løbebane har formodentlig ikke tiltalt ham; thi 1684
udnævntes han til Landsdommer i Nørrejylland, hvor
han snart efter kjøbte Herregaarden Kaas i Salling,
som han ejede til sin Død; for resterende Løn udlagdes
Krejbjærg Kirketiende ham. B. steg efterhaanden fra
Kancelliraad til Justitsraad og 1709 til Etatsraad
og døde 14. April 1714. Han havde 16. Juli 1682 ægtet
Mariane Grove, d. i Avg. 1733, Datter af Fyrforvalter
paa Anholt Peder G.

Giessing, Jubel-Lærere II, i, 64 Tab. Thura, Idea
hist. lit. Dan. S. 190 f. Danske Herregaarde XV: Kaas.

G. L. Wad.

Bartholin, Hans, 1665-1738, Theolog. Han var en
Søn af ndfr. omtalte Professor Thomas B. og blev
født paa Hagestedgaard 16. April 1665. Indtil sin
Faders Død (1680) blev han undervist i sit Hjem paa
Hagestedgaard, men senere kom han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free