Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Hans, 1665-1739, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavns Skole, og i Aaret 1683 blev han
Student. Allerede 1684 rejste han udenlands for
i Holland, England og Frankrig at studere de
østerlandske Sprog og den bibelske Filologi. I
Paris sluttede han et nøje Venskab med sin Landsmand
Morten Reenberg, som ved at besøge ham daglig fik ham
trukket ud af daarligt Selskab – en Vennetjeneste, som
H. B. aldrig glemte. I 1688 blev han hjemkaldt for at
overtage et Professorat i Filosofi og en Adjunktur i
Theologi ved Universitetet, og efter faa Aars Forløb
blev han Provst ved Kommunitetet og Professor i det
hebraiske Sprog. Endelig blev han 1693 Medlem af det
theologiske Fakultet, og som saadant forsvarede han
for den theologiske Doktorgrad en Afhandling: «De
Deo triuno», den sidste theologiske Doktorpromotion i
lange Tider; først 1736 træffe vi den næste. H. B. var
Medlem af den Kommission, der efter kongelig Ordre
traadte sammen for at gjennemse Baggers Alterbog og
for, navnlig med Kingos Salmebog som Grundlag, at
udarbejde «en fuldkommen Salmebog» baade til Kirkebrug
og til Husandagt. Da Sjællands Bispestol blev ledig
1710, ventede mange at se H. B. som Henrik Bornemanns
Efterfølger; men Christen Worm, en Ætling af en anden
berømt Professor-Familie, blev foretrukket for ham,
efter Sigende fordi Jacob Lodberg gjennem sin Ven,
Hofpræsten F. J. Lütkens, havde modarbejdet hans
Valg. Det var Venskabet med Magister Reenberg, der
havde bragt H. B. i Fejde med Lodberg, og Striden
mellem de to Theologer drejede sig navnlig om det
Spørgsmaal, hvorvidt Englene vare skabte i de 6 Dage
eller før disse. Det første paastod H. B., og han har
i en lærd Disputats bekæmpet den modsatte Opfattelse
som Socinianisme. H. B. var nemlig ikke blot en lærd,
men ogsaa en ivrig orthodox Theolog. I sine «Elementa
theologica» (1710), der i en Del Aar vare en yndet
theologisk Lærebog, har han givet en Fremstilling af
Dogmatikken, der i visse Maader kan betragtes som
en Vejledning til Forstaaelse af Jesper Brochmands
berømte System. Og i H. B. havde Pietismen en af
sine bitreste Modstandere. Da Pietisterne begyndte at
arbejde for Missionen, søgte han i nogle Theses, der
kun foreligge i Haandskrift (Ny kgl. Saml. 4. 1151),
at gjendrive deres store Forventninger om
Hedningernes Omvendelse; da de i 1723 fik deres
egen Katekisme, anbefalet af Biskop Worm, advarede
han mod Bogen som farlig for den rene Lære (Thottske
Saml. 4. 1578), og kort før sin Død samlede han alle
sine Indvendinger mod Pietismen i et lille, ligeledes
kun haandskrevet, Skrift,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
