Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Thomas, 1616-80, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelser med Evropas lærde i høj Grad havde Overtaget
over den unge, endnu ukjendte Student, efter at være
bleven bekjendt med dennes Skrift om Lymfekarrene
i en ny Udgave af sit Skrift indskyder nogle lidt
usandsynlige Datumsangivelser for at bevise sin
Prioritetsret til Opdagelsen, kommer Rudbeck i Harnisk
og beskylder i et Indlæg B. ligefrem for Falskneri,
ligesom han ogsaa insinuerer, at det i Virkeligheden
er Lyser, som er den dygtige anatomiske Undersøger,
og hvem Opdagelsen egentlig skyldes. Der udviklede
sig saaledes en af disse, navnlig i tidligere
Tider ikke ualmindelige, uhyggelige og forfængelige
Prioritetsstridigheder, hvorved i dette Tilfælde en
stor Del af den lærde Verden blev sat i Bevægelse,
og som maatte berøre B. meget pinlig. Denne iagttog
dog en klog og fornem Tilbageholdenhed og lod sine
udenlandske Disciple, først Bogdanus, senere Seger,
træde i Skranken for sig og overvælde Rudbeck
med Smædeskrifter. I sin Kjendelse om Striden
hævder Haller (Elem. phys. I, 161) Rudbecks Ret, og
nyere historiske Undersøgelser, navnlig af Hvasser,
Daremberg og Tigerstedt, have væsentlig ført til samme
Resultat, dog saaledes, at man næppe kan nægte B., at
han «tidligere og fuldstændigere end Rudbeck og først
af alle har opfattet Opdagelsens hele overordentlig
store Betydning» (Panum). Senere omtaler for øvrigt
B. ved forskjellige Lejligheder sin Medbejler med stor
Anerkjendelse.
Disse vigtige Undersøgelser fortsatte
B. i flere Aar, stadig med Bistand af udmærkede
Prosektorer, Lyser indtil 1652 og derefter Henrik a
Møinichen til 1654, og fuldstændiggjorde i Begyndelsen
af 1654 Opdagelsen ved Paavisning af Lymfekar ogsaa
hos Mennesket («Vasa lymphatica in homine nuper
inventa»). Samtidig arbejdede han i sit Anatomihus
paa anatomiske Præparater af Menneskelig til Plader
for et stort illustreret Pragtværk i Anatomien,
«Augusta anatome», som han «efter kongelig Befaling»
vilde udgive, og hvorved han vilde konkurrere med
de største udenlandske Anatomer, men Værket saa dog
aldrig Lyset, og Pladerne tilintetgjordes senere ved
Ildebrand. Efter de nævnte Prosektorers Bortrejse
trak han sig tilbage fra selvstændige anatomiske
Undersøgelser, og for saa vidt synes Rudbecks nævnte
nærgaaende Insinuation ikke aldeles at svæve i Luften,
– hvorved dog maa fremhæves, at B. selv aabent og med
megen Anerkjendelse omtaler den betydelige Del, Lyser
har taget i hans Undersøgelser. Derimod fortsatte han
med stor Iver og Energi sin litterære Virksomhed,
for hvilken han aabenbart ogsaa var ganske særlig
anlagt, og hvorved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
