- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
574

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Thomas, 1659-90, kgl. Antikvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Sekretær i det kgl. Arkiv (Gehejmearkivet),
af hvis Ordning og Registrering han ikke har
ringe Fortjeneste. Endnu samme Aar fik han en
tredje Udnævnelse, i det Kongen bevilgede, «at
Th. B., Professor politices et historiæ patriæ paa
Universitetet, maa næst efter Dr. Cosmus Bornemann
in facultate juridica ascendere og efter hannem nyde
virkelig professionem juridicam med de Rettigheder,
som samme Senium med sig fører; desforuden ogsaa
efter hans forrige Vokation in facultate philosophica
ascendere». Aaret efter forenede han Embedet
som Justitssekretær i Højesteret med sine andre
Stillinger. B. var da endnu kun 26 Aar; men Lykken
havde ikke kastet sin Gunst paa nogen uværdig. Thi
han arbejdede med en Jærnflid, som om han forudsaa,
at hans Tid kun vilde blive kort. Udgivet fik han kun
«Antiqvitatum Danicorum de causis contemptæ a Danis
adhuc gentilibus mortis libri tres» (1689). Paa 700
Kvartsider behandledes her Spørgsmaalet om Aarsagen
til vore hedenske Forfædres Foragt for Døden –
unægtelig en alt for stor Vidtløftighed; men man
ser, at Forfatteren var fuldt hjemme i den gamle
nordiske Litteratur, og Værket «var i mange Tider
en Tilflugt for dem, der søgte Oplysning om Nordens
gamle Poesi o. desl.». Vigtigere ere dog de uhyre
Samlinger, han efterlod, og de mangfoldige Kilder til
Nordens Historie, hans utrættelige Flid har reddet
fra Undergang. Allerede i April 1685 udvirkede han
ved sin Forestilling til Kongen, at der udstedtes
Forbud mod, at der solgtes Haandskrifter fra Island
til Svenskerne, og at det paalagdes Landfoged
Christoffer Heideman at indsamle, hvad der fandtes
af gamle Haandskrifter paa Island, og at nedsende
dem til Kjøbenhavn. Vilde Ejerne ikke sælge dem,
skulde han laane dem. Efter B.s Forestilling udgik der
(19. Febr. 1687) end videre kgl. Befaling til alle
Biskopperne om at lade eftersøge i Stiftskisterne og
andre Steder i Stifterne om, «hvis gamle Breve ante
reformationem, Dokumenter, Bøger, saa som Annales
veteres, Chronica monasteriorum, Breviaria, Missalia
etc., der maatte findes», og med det første tilstille
Justitssekretær og Antiqvarius Th. B. samme, «at han
deraf kunde uddrage og sammensanke, hvad der kunde
tjene til den danske og norske Histories Oplysning».

Det var navnlig til Danmarks og Norges Kirkehistorie
før Reformationen, at B. samlede den store Mængde
Bidrag, som i en lang Række Foliobind (Manuscripta
Bartholiniana) gjemmes i Universitetsbibliotheket
og have været til uberegnelig Nytte for senere
Forskere. Tillige anlagde han et stort Annalværk
til Danmarks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free