Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian, 1740-1819, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bastholm, Christian, 1740-1819, Præst, er født i
Kjøbenhavn 2. Nov. 1740. Faderen, Hans B. (d. 1798),
var Kontorchef i Søkommissariatet; Moderen hed Clara
f. Hosum. I Aaret 1759 blev han fra Kjøbenhavns Skole
dimitteret til Universitetet, hvor han ønskede at
studere Filosofi og Naturvidenskab; men for at føje
sin Fader tog han 1761 theologisk Embedsexamen; af
Professorerne hørte han kun P. Rosenstand Goiske,
der helbredede ham for det Hang til Fritænkeri
og Tvivlesyge, han havde begyndt at nære. Efter
at han havde taget Examen, kastede han sig atter
over sine Yndlingsstudier. Men i Aaret 1765 tilbød
Missionskollegiets Formand, Grev O. Thott, ham
Pladsen som Præst ved den tyske Menighed i Smyrna;
den danske Regering havde nemlig 1762 paataget sig
at forsyne denne Menighed med en Præst, der lønnedes
med o. 500 Rdl., som udredtes af Missionskassen
og Waisenhuset. Han fik dog først dette Embede to
Aar efter, men i Mellemtiden vendte han tilbage til
det theologiske Studium og skrev flere theologiske
Afhandlinger. I Aarene 1768-71 levede han i Smyrna
under store Savn og i vanskelige Forhold; men han
trøstede sig med Stoikernes Filosofi, thi «han havde
ganske indsuget deres Lære om Skæbnen og forenede
den saaledes med de kristnes Lære om Forsynet, at
han aldrig ganske tabte sin Standhaftighed». Efter
sin Hjemkomst blev han 1772 Præst ved Citadellet, og
han ægtede da Rosenstand Goiskes Datter Ingeborg Foss
R. G.; da hun var død 1777, ægtede han, efter i 12 Aar
at have levet som Enkemand, Tyge Rothes Datter Karen
Margrethe (f. 1765 d. 1829). – I Aaret 1777 blev han
Sognepræst til St. Olai Kirke i Helsingør, 1778 første
Hofprædikant og 1782 kongelig Konfessionarius. I Aaret
1800 tog han paa Grund af Svagelighed sin Afsked
og levede hos sin Søn, den ndfr. nævnte Hans B.,
der var Præst i Slagelse, til 1810, da han flyttede
til Kjøbenhavn, hvor han døde 25. Jan. 1819.
Der har næppe været nogen Tid, hvor der har været en
stærkere og mere almindelig Trang til Reformer end den
sidste Fjerdepart af det 18. Aarhundrede. Og om der
end i Danmark ikke var mange, som ønskede politiske
Forandringer, saa var der saa meget større Iver for
de sociale og kirkelige. Paa dette sidste Omraade
blev B. en af de ivrigste Talsmænd for Fremskridt og
Udvikling. Det var ogsaa utvivlsomt, at der trængtes
hertil; der havde udviklet sig en stor Ligegyldighed
for Kirken og for Kristendommen i det hele. Den gamle
Salmesang og Prædiken forekom den Tids Mennesker at
være stivnede i Former, som de fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
