Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian, 1740-1819, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsigelse og maaske ogsaa vakte Guldbergs
Opmærksomhed. – En lignende Holdning over for
Kirkelæren indtager han i en populær Dogmatik, «Den
kristelige Religions Hovedlærdomme til almindelig
Opbyggelse» (1783). Heller ikke her vil han forkaste
Saadanne Hemmeligheder som Treenighedslæren, men han
fremhæver stærkt, ikke blot, at den er utilgængelig
for Fornuften, men ogsaa, at den kun har liden
praktisk Betydning, og at det var ønskeligt, om man
vilde holde op at bruge Saadanne ubibelske Udtryk,
der desuden kun lede Tanken paa Afveje. Ligeledes
er Daaben vel en Pagt med Gud; men naar der i
Skriften tales om, at vi i Daaben renses fra vore
Synder og fødes paa ny, saa er det kun billedlige
Talemaader, der antyde den sædelige Renhed, som Daaben
forpligter til. Saaledes nærmer B. sig alle Vegne
til det, som siden blev den egentlige Rationalismes
Hovedgrundsætning, at Bibelen, naar den fortolkedes
ret, maatte stemme overens med Fornuften.
Men langt videre gik han paa denne Vej i sine senere
Skrifter («Den Hensigt, den kristelige Religions
Stifter havde med sine Bestræbelser for Verden», 1793;
«Visdoms og Lyksaligheds Lære», 1794). Jesu Plan
var at oplyse, forbedre og saliggjøre Menneskene,
netop det samme, som B. vilde. Jesus vilde «ophæve
Farisæismen, afskaffe Offer yrkelsen, indføre
Troen paa én Gud og Sjælens Udødelighed». «Om
Pligterne har han ikke lært andet, end de hedenske
Filosofer» osv. Da var det nær ved, at Foreningen
mellem Stoicismen og Kristendommen, som den havde
dannet sig hos ham i Ungdommen, var opløst. Tidens
Strøm havde bortført det meste af det kristelige,
og naar der blev Tale om, hvad der havde praktisk
Betydning for Livet, var det de filosofiske Lærdomme.
Men B. vilde ikke blot paavirke sin Tid ved sin
Prædiken og sine Skrifter; han tog ogsaa ivrig Del
i Arbejdet for mere praktiske Reformer. En saadan,
som den Gang ansaas for særdeles paatrængende,
var Liturgiens Forbedring. Som det var gaaet med
Prædikenen og Salmerne, var det ogsaa gaaet med den
øvrige Gudstjeneste; de dannede havde vendt sig fra
den, og det var baade B.s og mange andres Mening,
at den trængte haardt til at lempes efter Tidens
Tarv. Begyndelsen var alt gjort ved Indførelsen af
en ny Daabsformular 1783, og Biskop Balle, der havde
forfattet denne, arbejdede paa ogsaa at forandre de
øvrige Formularer. Da udgav B. 1785 «Forsøg til en
forbedret Plan i den udvortes Gudstjeneste». Vi finde
her de samme Anskuelser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
