- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
596

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baudissin, Otto Friedrich Magnus Greve, 1792-1865, Officer - Baudissin, Wolf Heinrich, f 1646, s. Bauditz - Baudissin, Wolf Heinrich Friedrich Carl Greve, 1789-1878, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Garden. B. betragtedes som en fuldblods Repræsentant
for det holstenske Ridderskab og var vel kjendt i
Kjøbenhavn for sin Adelsstolthed og for den Foragt,
hvormed han saa ned paa borgerlig fødte. Men med alt
dette var han en begavet og kundskabsrig Mand, brav
og hjælpsom mod sine undergivne og meget afholdt
af disse. Ved Hærens Omordning 1842 tilkom der
ham efter hans Stilling og Aldersorden Posten som
næstkommanderende i Garden, men en yngre Major, ganske
vist i Følge sin Statur mere kvalificeret for Garden
end den firskaarne, undersætsige Greve, blev ham
foretrukket, og efter først at have staaet et halvt
Aars Tid à la suite blev han forsat til 16. Bataillon
i Rensborg. Denne Tilsidesættelse krænkede dybt
den ærekjære Mand og har utvivlsomt bidraget sit
til, at B., der 1846 var bleven Oberstlieutenant
og Kommandør for 16. Bataillon, 1848 stillede sit
ansete Navn og sin store Indflydelse til Raadighed
for Oprørets Ledere. Det var væsentlig ved hans Hjælp,
at Rensborg Fæstning saa let faldt i Prinsen af Noers
Hænder. Til Belønning avancerede B. hurtig op til de
højeste Grader i Insurgentarmeen og betroedes under
den 3aarige Krig vigtige Kommandostillinger. I Slaget
ved Isted var han Generalmajor og Chef for 1. Brigade,
der dannede Willisens venstre Fløj, men under Slagets
Gang fik han efterhaanden Kommandoen over næsten den
halve Del af Hæren og førte med udmærket Duelighed og
Kraft Angrebet frem over Gammellund og Bøgholt mod
Helligbæk - Nøglen til den danske Hærs Stilling. Da
B. i Spidsen for sine Batailloner vilde angribe dette
Punkt, blev han imidlertid saaret, og efter en blodig
Kamp endnu i længere Tid, i hvilken Sejren var uvis,
maatte han til sidst med sit Korps opgive de vundne
Fordele.

B. blev efter Krigens Ophør landsforvist; sit
efter Faderen arvede Gods Lammershagen havde han
allerede tidligere afhændet, og han tog Bolig hos
en Broder i Dresden, hvor han døde 25. Juni 1865.

S. A. Sørensen.

Baudissin, Wolf Heinrich, d. 1646, s. Bauditz.

Baudissin, Wolf Heinrich Friedrich Carl Greve,
1789-1878, Forfatter, Søn af ovfr. nævnte
Generallieutenant, Grev Carl Ludwig B. og Neveu
af ovfr. nævnte Caroline A. C. Baudissin, født
30. Jan. 1789 paa Godset Rantzau i Holsten. Efter
at have fuldendt sine Universitetsstudier blev han
Legationssekretær i dansk Tjeneste og opholdt sig
1810-14 i Stockholm, Wien og Paris; dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:18 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free