- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
608

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bauer, Charlotte Amalie, 1800-82, Danserinde - v. Bauer, Friederich, -1644-, General

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skuespiller Joh. Dan. Bauer, afgik fra Theatret
ved Udgangen af Sæsonen 1835-36 og døde i Kjøbenhavn
16. Marts 1882.

Overskou, Den danske Skueplads IV.

Edgar Collin.

v. Bauer, Friederich, –1644–, General. 1641 fik
han, der allerede da havde Titel af Generalmajor,
af Christian IV Bestalling som Chef for det saakaldte
gamle danske Regiment. Han aftakkedes i Maj 1642, men
toges paa ny i kongelig Tjeneste i Foraaret 1643. Som
næstkommanderende under Hertug Frederik deltog han
i den kort derpaa følgende Krig med Sverige, men
høstede ingen Lavrbær. Han gjorde vel i Febr. 1644 et
heldigt Udfald fra Glückstadt og kaldtes i Efteraaret
en kort Tid af Kongen til Skaane for at medvirke der,
men kom snart i Strid med sine Medbefalingsmænd og
fik ved sin Tilbagekomst til Holsten sin Kommando
indskrænket til Infanteriet. Han fulgte i Dec. 1644
Hertug Frederik paa hans Marche nord paa, som førte
til Ribes Erobring, men var en bestemt Modstander
af at vove sig længere frem i Jylland; ved denne
Lejlighed skjulte han ikke sin Misfornøjelse over at
skulle staa under den danske Rigsmarsk Anders Bille,
da den holstenske Hær skulde forenes med dennes. Ved
en ulykkelig Træfning med den svenske Oberst Helmuth
Wrangel i Febr. 1645 var han nær kommen af Dage i et
Morads, men undkom dog. Misstemningen imod ham paa
Grund af hans uheldige Ledelse af Tropperne, Tabet af
Marskegnene og Udsugningen af Landet var imidlertid
i stærk Stigende, og hans Stilling blev yderligere
uholdbar ved hans Uenighed med Christian Pentz, som
havde Kommandoen i Gluckstadt. I April 1645 søgte
han sin Afsked og blev i Jan. 1646 stillet for en
Krigsret. Han frikjendtes for flere Anklagepunkter,
men dømtes til at miste Livet for at have vist
Ulydighed mod Rigsmarsken. Straffen forandredes
dog til en Pengebøde paa 25000 Rdl. og Opgivelsen
af en Fordring paa Kongen paa 24000 Rdl. Han gik
rimeligvis nu i fremmed Tjeneste og fik Titel af
Generallieutenant; nogen Tid efter søgte han om
Formindskelse af sin Bøde, og i 1651 fik han ogsaa
udlagt Krongods til Værdi af omtr. 4000 Rdl. som
Erstatning for sine Krav. Samme Aar opholdt han sig
paa Gottorp og stod i Brevvexling med Kurfyrsten af
Brandenborg. Til hans senere Skæbne kjender man ikke
noget.

Slange, Christian IV’s Hist. Christian IV’s egenh. Breve 1641-44 S. 120.

J. A. Fridericia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free