- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
612

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bay, David Vilhelm Rudolph, 1791-1856, Komponist - Bay, Hans Nielsen, 1814-87, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som er bleven en af vore Nationalsange, og gjorde
1819 en Rejse til Italien, hvor han tog Undervisning
i Sang af Kapelmester Serletti i Rom. Efter sin
Hjemkomst udnævntes han 1832 til kgl. Kammermusikus
og 1834 til Kantor ved Holmens Kirke, hvorhos der
s. A. tillagdes ham Titel af Professor. Naar det i
Erslews Forf. Lex. hedder, at han 1838 blev Medlem
af Kapellet, da er dette ikke rigtigt; han fik blot
Prædikat af Kapelmusikus for at kunne blive Medlem
af Kapellets Enkekasse, men opgav dette Prædikat
kort efter. Han har komponeret et lille Syngespil,
«Lazarilla», opført 1853 paa det kgl. Theater og
senere i Kasino, samt en Mængde Romancer, der udmærke
sig ved deres Syngelighed og iørefaldende – somme
Tider lidt sentimentale – Melodier, og som, foredragne
med hans egen behagelige Stemme, gjorde ham til en
søgt Gjæst i det kjøbenhavnske Selskabsliv. Desuden
beskæftigede han sig en Del med Sangundervisning for
Seminarier og Almueskoler, udgav Sange til Brug for
slige og skrev en Piece «Om Kirkesangen i Danmark»
(1840). 1832 ægtede han i Randers Henriette Frederikke
Bay, Datter af Kjøbmand Niels Nielsen B. Han døde i
Kjøbenhavn 15. Maj 1856.

Erslew, Forf. Lex.
Nord. Convers. Lex.
H. W. Schytte, Musiklex.

G. St. Bricka.

Bay, Hans Nielsen, 1814-87, Handelsmand. Han var af
en Slægt, som i henved 300 Aar har levet og virket i
Randers, og blev født i denne By 30. Sept. 1814 som
ældste Søn af Kjøbmand Niels Hansen B. og Nicoline
f. Bay. I 1833 kom han i Handelslære i Kjøbenhavn hos
Grosserer J. H. Malling, fik Fuldmyndighedsbevilling
1836 og etablerede sig samme Aar i sin Fødeby, hvor
han indtil 1867, da han bosatte sig i Hovedstaden,
drev stor Produkt- og Tømmerhandel i Forbindelse
med Slagterier og Salteri. B.s Navn er nøje knyttet
til hans Fødebys Historie i det nævnte Tidsrum;
men han har ogsaa udfoldet en overordentlig stor
og uegennyttig Virksomhed i det almenes Tjeneste og
været en af sine Medborgeres mest agtede og betroede
Mænd. I taknemmelig Erindring om hans Fortjenester
lod Byraadet, da han, 19 Aar efter at have forladt
Randers, fejrede sit 50 Aars Jubilæum som Kjøbmand,
ham overrække en Adresse, hvori fremhævedes,
at «i over en Menneskealder var ingen betydelig
Foranstaltning til Kommunens Tarv og Fremme bleven
foretaget uden hans virksomme og opofrende Bistand»,
og udtaltes «Byens Paaskjønnelse af hans store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free