Print (PDF) - On this page / på denna sida - Lafrentz, Joachim Henriksen, -1744, Amtmand - Lahde, Gerhard Ludvig, 1765-1833, Kobberstikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17. Jan. 1744. L. er utvivlsomt en af de Personer, som Holberg sigter til i sin 439. Epistel, hvor han omtaler 2 berejste Mænd, som forstode at tilegne sig en saadan Udtale af det franske, at ingen kunde skjelne dem fra indfødte Parisere. Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I, 70. II, 182 f. G. L. Wad. </chapter><chapter name="Lahde, Gerhard Ludvig, 1765-1833, Kobberstikker"> Lahde, Gerhard Ludvig, 1765-1833, Kobberstikker, var Søn af en Skrædder i Bremen og født der 19. Okt. 1765; han kom i Guldsmeddelære i Kiel, og da han var bleven Svend, rejste han med Cl. Ditlev Fritzsch (V, 462) til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Kunstner (1787). Her fik han Adgang til Kunstakademiet, vandt 1790 den mindre Sølvmedaille, lagde sig efter Kobberstikkerkunsten, fik nogen Understøttelse fra sin Fødeby Bremen, vandt 1791 den store Sølvmedaille og 1792 den mindre Guldmedaille for et Kobberstik efter Guercino. Derefter var det hans Agt at vende hjem til Bremen, men han betænkte sig, opnaaede dansk Indfødsret i 1792 og knyttede sig siden med varm Følelse til sit nye Fædreland. Hans Forsøg paa at faa Stipendium og paa at blive agreeret ved Akademiet lykkedes ikke, da han ikke vilde følge dets Opfordring til at konkurrere til den store Guldmedaille. Han havde nemlig, som det synes, nok at bestille med at udføre Portrætter, som han tegnede og graverede sirlig og net; Saadanne tegnede eller malede Portrætter i mindre Format ernærede i den Tid med Lethed sin Mand, da de traadte i Steden for Nutidens Fotografier. 1799 blev han Hofkobberstikker og fik i de følgende Aar flere Gange Understøttelser af Fonden ad usus publicos. Allerede 1796 kunde han ægte en smuk Landsmandinde, Charlotte Dorothea Eleonore Werner, hvis Fader var Skomager i Kjøbenhavn, men hun døde allerede 1803. Efter en kort Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse kjøbte han et Hus i Kjøbenhavn, hvorfra han, der var en klog Forretningsmand, drev en vistnok fordelagtig Kunsthandel med sine Kobberstik, og havde yngre Kunstnere som Senn og Eckersberg til at tegne og male for sig. Da han gjærne viste sit «patriotiske» Sindelag, som man den Gang sagde, forstod han at vælge Æmner, der havde Øjeblikkets Opmærksomhed for sig, f. Ex. Slotsbranden 1794, Kjøbenhavns store Ildebrand 1795, Begivenhederne i 1801 og 1807, Thorvaldsens Værker, Klædedragter i Kjøbenhavn («Det daglige Liv i Hovedstaden», 1818). Desuden udgav han «Samling af fortjente Mænds Portrætter» (12 Portr., 1798-1801) og flere Rækker Fortegningsværker. Undertiden var Indtægten, eller en Del deraf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
