Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lammers, Gustav Adolph, 1802-78, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lammers, Gustav Adolph, 1802-78, Præst,
født i Kjøbenhavn 26. Maj 1802 af Forældrene Ernst
Anton L. (f. i Rensborg 27. Maj 1770, d. som
Generalmajor 2. April 1847) og Seriane Magdalena
f. Hagen (f. 4. Jan. 1773 d. 14. Juli 1843). 1811 blev
Faderen flyttet til Throndhjem, og han kom i denne
Bys Skole. 1818 flyttede han til Christiania og blev
dimitteret fra sammes Skole 1821. 1823 blev han her
ansat som Timelærer og var i denne Stilling til 1827,
efter at han 2 Aar i Forvejen havde taget theologisk
Examen. 1827 blev han udnævnt til Hospitalspræst i
Throndhjem. En heftig Hjærtesorg havde bragt ham ind
i et dybt, ofte mørkt, Alvor, og han blev i Throndhjem
en Støtte for de derværende Herrnhuter og Haugianere,
og Biskop Bugge havde megen Respekt for ham. Han
blev 1835 forflyttet til Bamble og der fra 1848 til
Skien. 1839 og 42 var han Stortingsmand for Bratsberg
Amt. I Bamble var han for en stor Del optaget af sin
kunstneriske Interesse. Han byggede Stedets Kirke,
malede dens Altertavle og var meget musikalsk. I
Skien kom han snart, under Paavirkning af nogle stærkt
pietistiske Menighedslemmer, ind paa disses Retning,
der jo ikke var ham ukjendt. Han var bekjendt som
en ualmindelig begavet Taler, men ikke uden for sin
egen Kreds før 1852, da han vakte den største Opsigt
ved Missionsgeneralforsamlingen i Bergen. Det var
her, han vandt den største Betydning for sit Folk,
i det den unge Professor Gisle Johnson sluttede sig
nær til ham. Ved denne Tid stiftede han den første
Forening for indre Mission i Norge, væsentlig virkende
gjennem Traktater. I sin pietistiske Livsbetragtning
blev L. stedse ført videre, og navnlig Kirkens
Skriftemaal fyldte ham med ængstende Tvivl, saa
Regeringen 1855 maatte beskikke ham en Kapellan til
Udførelse af Absolutionshandlingen. Dette Aar og i
Begyndelsen af 1856 fremholdt han sine Anskuelser
ved Præstemøder i Christiania og for sin Biskop,
den skarpe Dogmatiker J. L. Arup, der raadede ham
til ikke blot at nedlægge sit Embede, men ogsaa
at træde ud af Kirken. Da L. efter dette vedblev
at optræde med Foredrag i fremmede Menigheder, fik
han Paalæg om ikke at forlade sin egen uden efter
speciel Tilladelse. Stillingen blev ham nu utaalelig,
og han søgte Afsked, som han fik 5. Juni 1856. Da han
i. Juli meldte sig ud af Kirken og 4. Juli stiftede
en «fri apostolisk-kristelig Menighed» i Skien,
blev hans Pension tilbageholdt. Han stod nu som
Forstander for denne og flere lignende Menigheder,
der efterhaanden oprettedes paa forskjellige Steder
i Landet. En ensidig Betragtning af «den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
