- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
19

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Erik, -1600-, til Engelsholm - Lange, Frederik (Fritz), f. 1842, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vare imidlertid imod Forbindelsen, nærmest vel paa Grund af hans
uheldige Formuesomstændigheder. Aar for Aar forværredes disse,
og hans Interesse for Guldmagerkunsten gjorde ham ikke rigere,
hvorimod den vel nok knyttede Baandet mellem de trolovede fastere.
Efter at han 1590 af Regeringen havde været stævnet til «Indlager»
(Gjældsarrest) i Kjøbenhavn, hvoraf han dog hurtig synes at være
kommen ud, bleve Forholdene ham til sidst for trykkende, og han
forlod Landet (o. 1592). Da han imidlertid i Udlandet ikke kunde
opfylde sine Pligter som Lensmand, fradømte Herredagen ham 1596
hans Len. I en Række af Aar flakkede han urolig om i Tyskland,
kom ogsaa til Slesvig, ja aflagde et Par Smaabesøg i Jylland og
Fyn, overalt forfulgt af Kreditorer. Forgjæves søgte han at sælge
sin «Kunsts» Hemmelighed til den danske Konge, hos hvem hans
Venskab med den ogsaa bortdragne Tyge Brahe ikke kunde være
nogen Anbefaling. Da greb Sophie Brahe resolut ind for at frelse
sin elskede fra Undergang. De mødtes i det slesvigske, og ganske
pludselig holdt de Bryllup i Ekernførde (Marts 1602). Om det
lykkedes den energiske Kvinde at gjennemføre sin Plan, vides
ikke; fra det Øjeblik, de endelig bleve forenede, forsvinder han
saa at sige. En gammel Efterretning fortæller, at han døde i Prag,
den samme By, hvor ogsaa hans berømte Svoger lukkede sine Øjne,
og er dette sandt, blev hans Udlændighed lang, thi endnu 1613
var han i Live. Det er muligt, at han har fundet et villigere Øre
hos Kejseren end hos sin egen Konge.

Danske Mag. III og IV.

C. F. Bricka.


Lange, Frederik (Fritz), f. 1842, Læge.
Han er en Broder til ovennævnte Professor Carl Georg L. og fødtes i Vordingborg
10. Nov. 1842, dimitteredes privat 1861, var 1864 Reservelæge i
Hæren og tog 1870 Lægeexamen. Derefter var han Reservelæge
ved Artilleriet og ved Garnisonshospitalet, Kandidat ved Frederiks
Hospital og ved Sindssygeanstalten ved Vordingborg; fra 1876
Reservelæge herved. 1883 tog han Doktorgraden ved en Afhandling
om Arvelighedens Indflydelse i Sindssygdomme. 1885 foretog han
en Studierejse. 1887 udnævntes han til Overlæge ved den nye
Sindssygeanstalt ved Middelfart. En meget værdifuld psykiatrisk
Haandbog, «De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort Omrids»,
udgav han 1895. Desuden har han offentliggjort flere under hans
Specialvidenskab hørende Tidsskriftsafhandlinger.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free