Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Thomas, 1829-87, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løftelse synes at være gaaet aldeles sporløst forbi ham: stærkt
begrænset, som han var og altid blev, har han vistnok kun kjendt
Hjemstedsfølelsen og slet ikke Fædrelandskjærligheden. Uafhængig
stillet i pekuniær Henseende – han ejede bl. a. den ene af de
2 bekjendte Kafé-Ejendomme paa Hjørnet af Kjøbmagergade og
Skindergade, populært kaldet «Helvede» – levede han et frit,
sorgløst Studenterliv uden at trykkes af Tanken om en Embedsexamen,
og uden at den Vemod, der havde præget hans Barndom,
og som dog ligger paa Bunden af næsten alt, hvad han har
skrevet, ret ofte fik Lov at komme frem over for andre. I 1857
ægtede han Fanny Gjellerup, en Datter af Kancelliraad, Hospitalslæge
i Odense G., og s. A. tog han endelig theologisk Embedsexamen,
en Examen, som han for Resten aldrig gjorde nogen Brug
af, ikke paa Grund af nogen Uoverensstemmelse med Folkekirkens
Lære, men fordi han overhovedet ikke kunde tænke sig at være
bunden til nogen som helst regelmæssig Gjerning. I en vis
Periode af sit Liv har han aabenbart været stærkt optagen af Søren
Kierkegaard. Han viste det direkte ved at udgive et – anonymt –
polemisk Rimbrev mod Thurah og indirekte ved det fremtrædende
spekulative, psykologisk-experimenterende Element, som er
karakteristisk for adskillige af «Dialogerne» i hans første Samlinger: «I
Ungdommen» (1858), «Smaaskitser» (1860) og «Poetiske Naturer»
(1862). Men ligesom disse første Forsøg ikke synes at tilfredsstille
ham selv, i det hver ny Samling bringer Omarbejdelser af et eller
flere Afsnit i en af de foregaaende, saaledes gik de ogsaa næsten
upaaagtede hen, og det var først «Æventyrets Land» (1865-, 3. Opl.
1880), der vakte Opmærksomheden for ham. Lid fra Barndomsminderne
om Ho har han i dette «Billede af Livet og Naturen
ved Blaavandshuk», som Undertitelen lyder, skabt et i høj Grad
ejendommeligt, ægte digterisk Værk, hvor han – som ogsaa i
sine senere Arbejder - kristelig-pantheistisk betragter og behandler
Naturen som et levende Hele, der har Sjæl, og af hvilket
Mennesket derfor ogsaa kan paavirkes, saa at det kommer til at staa
ufrit; Hovedpersonen, Thisenius, er som en Personifikation af selve
Omgivelserne med al deres oprindelige Kraft og Vildhed og deres
Evne til efter hver Storm atter at falde i Ro og hvile i sig selv.
– 1870 udkom «Aaen og Havet» (2. Opl. 1872). Her er det
Naturbestemthedens dæmoniske Magt, der skildres. Moder og Søn
ere begge i Slægt med den Egn, i hvilken de leve; i det Øjeblik,
hun ved sin Elskers Side glider ned ad den mørke Aa, ud imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
