Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Tyge, -1614, til Kjærgaard - Lange, Villum, 1624-82, Professor og Landsdommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løn for sin Kancellitjeneste: fik 1608 et i Ribe (1613 et Prælatur
sammesteds) og 1612 paa en og samme Dag et i Roskilde og et i
Aarhus. Allerede 1614 (24. Maj) døde han (i Kolding). Han var ugift.
C. F. Bricka.
Lange, Villum, 1624-82, Professor og Landsdommer,
var en Søn af Præsten i Helsingør Mag. Peder L. og Karine Villumsdatter
og fødtes 15. Jan. 1624. Fra Herlufsholm Skole dimitteredes han
1641 til Universitetet, forsvarede 1643 en fysisk-medicinsk Disputats
og tog s. A. theologisk Examen. Efter Faderens Død 1646 rejste
han udenlands, studerede i Leiden og Oxford, besøgte ogsaa
Frankrig og kom 1650 hjem til Danmark. Her var Opmærksomheden
bleven hendragen paa ham, der i Leiden havde udgivet et
Skrift om Bibelens Kronologi og i sin Brevvexling med Ole Worm
havde vist stor Interesse for dennes antikvariske Studier. Trods
nogen Mistanke til hans religiøse Meninger udnævntes han 1650 til
Professor ved Universitetet. Endnu s. A. rejste han dog paa ny
til Udlandet i Christian Rantzaus Følge paa dennes Sendelse til
Wien, gik der fra til Italien, lagde Hjemvejen over Holland og kom
tilbage til Danmark 1652, hvor han det følgende Aar fik Magistergraden.
Mathematik og Astronomi vare de Videnskaber, han nu
fortrinsvis dyrkede, og han vandt i ikke ringe Grad Frederik III’s
Sympathi. Denne viste sig særlig derved, at Kongen 1656 overdrog
ham at være sin Søn Christians (V) Præceptor, en Stilling,
han beholdt til Okt. 1658. Men ogsaa til politiske Ærender
benyttedes han. Saaledes sendte Kongen ham i dybeste Hemmelighed
i Maj 1658 til den svenske befuldmægtigede ved Underhandlingerne
efter Freden i Roskilde, Sten Bjelke, muligvis for at prøve Carl
Gustavs Stemning over for en eventuel Statsforandring i Danmark.
Og da Frederik III i Okt. 1660, efter at Arveregeringen var
overdragen ham, lod et Udvalg af Stænderne sammentræde til
Forhandling om Forfatningens fremtidige Stilling, udsaa han selv L.
til Universitetets Repræsentant i dette. Men L. har ikke
underskrevet Udvalgets Slutningserklæring om Hyldingsedens Aflæggelse,
Haandfæstningens Udlevering og Haabet om en ny Reces, og en
Beretning forklarer dette ved, at han i Mødet 14. Okt. skal have
ytret sig vidtløftig om de forskjellige evropæiske Grundlove og
udtalt, at en lignende Ordning burde træffes i Danmark, hvorpaa
Biskop Svane skal have afbrudt Mødet og udvirket en kongelig
Ordre om, at L. ikke skulde indfinde sig til dets Fortsættelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
