Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Villum, 1624-82, Professor og Landsdommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beretningen kan hverken bestemt godkjendes eller forkastes; hans
Loyalitet mod Kongen og dennes Fortrolighed til ham tale imod
den, men paa den anden Side var der hos L. en ikke ringe Skrive-
og derfor maaske ogsaa Talelyst og til sine Tider ogsaa visse
oppositionelle Tilbøjeligheder.
Hans Skæbne efter Statsforandringen synes ogsaa at tyde paa
en Blanding af Naade fra Kongens Side med en Tendens til at
holde ham paa Afstand. Han aflagde i Nov. 1660 Ed som Assessor
i Kancellikollegiet, men fik ingen Bestalling, blev 1661 Medlem
af Højesteret, men i Avg. s. A. sendtes han som Landsdommer til
Jylland, i det han dog fik Lov til at oppebære sin Løn som
Professor mod at stille en Vikar. Han tog Bolig paa Embedsresidensen
Asmild Kloster ved Viborg og benyttede den Tid, som han sparede
fra Embedsforretningerne, til politiske Overvejelser. Muligvis har
han allerede i Frederik III’s sidste Dage opsat en lang Afhandling
om Reformer, vist er det, at han, der var en Ven af Griffenfeld,
i en Række Breve til denne udviklede sine Ideer om Borgerstandens
Fremme, om Hærens Reduktion, om Udlægning af Krongods
til Ofricerer og Soldater, om Modarbejden af holstensk Indflydelse,
om Reformer i Strafferetten og meget andet, Ideer, der vidne om
et nationalt og humant Sindelag. Ved Siden deraf forsømte han
ikke at tale sin egen Sag, ønskede saaledes, at Højesterets
Medlemmer skulde have lige Rettigheder med Adelen, og skjulte ikke
sin Misfornøjelse med sin Stilling, hvortil ogsaa bidroge de slette
Bygninger paa Asmild Kloster, hvilken Gaard han for øvrigt 1670
ved et Mageskifte fik overdraget til sin Privatejendom. Sin Løn
fik han under de daværende slette Finansforhold ikke helt udbetalt,
først 1677 fik han et foreløbigt Afdrag paa sine Fordringer. Hans
tidligere Venskab med Griffenfeld forhindrede heller ikke, at han
strax efter dennes Fald, i April 1676, blev gjort til Medlem af en
Kommission, der skulde undersøge Betalingerne til Kongens
Kreditorer fra 1660 af. Endelig 1680 lykkedes det ham paa ny at komme
til Kjøbenhavn; han blev udnævnt til Kancelliraad og overtog nu
atter sin Virksomhed som Professor. 22. Maj 1682 døde han. Han
havde 1653 ægtet Biskop Hans Resens Datter Anne, der overlevede ham.
Universitetsprogr. 1682.
Wad, Dimitterede fra Herlufsholm II, 103 ff.
Danske Mag. 5. R. II, 276 ff.
A. D. Jørgensen, Peder Schumacher Griffenfeld I, 283 f.
J. A. Fridericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
