- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
53

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oldsager og om sine litterære Fremtidsplaner. Gram fattede strax
Velvilje for den unge Videnskabsdyrker, skaffede ham en Plads
som Amanuensis ved det kongl. Bibliothek og optog ham senere
(1739) i sit Hus. I Bibliotheket og i Omgangen med Gram, hvis
fortrinlige Bogsamling fra nu af stod ham aaben, var der meget at
lære for L., der ikke forsømte nogen Lejlighed til at forøge sine
Kundskaber, og 1737 aabnede han sin offentlige litterære Virksomhed,
da han i Forening med Ludvig Harboe begyndte at udgive
«Dånische Bibliothek», der indeholder historiske Afhandlinger,
Aktstykker, Meddelelser om udkomne Skrifter o. 1. (s. VII, 84). Men
da der, efter at 3 Stykker eller Bind vare udkomne af det nævnte
Skrift, indtraadte en Standsning deri (1739), var L. betænkt paa
Udgivelsen af en Samling «Monumenta Danica», der skulde indeholde
alle Haande ældre og nyere Bidrag til Fædrelandets almindelige
og specielle Historie. Vi have endnu L.s udførlige, latinske
Prospectus (af 1740) til dette Samlerværk (Suhms Nye Saml. IV, 2,
62 ff.), som dog aldrig kom for Dagen, men hvori vi se de Planer
dæmre, som siden kom til Udførelse i «Danske Magasin» og i
«Scriptores rerum Danicarum». I de følgende Aar var L. stærkt
optagen af Arbejdet paa den danske Ordbog; men da det syntes
næsten uendeligt og berøvede ham Tiden til andre Studier, medens
det materielle Udbytte for ham kun var ringe, maatte han til sidst
standse dermed. Hans flittige og omhyggelige Forarbejder fandt
dog siden god Anvendelse ved Udgivelsen af Videnskabernes
Selskabs danske Ordbog.

Et talende Vidnesbyrd om L.s store Kjærlighed til Arven fra
Fædrene var hans Stiftelse af det danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog. En Kreds af yngre Mænd forenede sig nemlig
efter hans Tilskyndelse og under hans Forsæde (8. Jan. 1745) med
det Formaal at samle Bøger, Haandskrifter, Dokumenter, Portrætter,
Kort, Mønter og, hvad andet der kunde fremme Kundskaben om
Fædrelandets Fortid, og at udgive en Samling af historiske Kilder,
særlig Saadanne, som vare affattede i Modersmaalet, ledsagede af
de fornødne Indledninger og Oplysninger. L. var ikke blot Leder
af Foretagendet, men ogsaa den, paa hvem Arbejdet i alt væsentligt
kom til at hvile. Men han havde baade Lyst og Evne, og
«Danske Magasin», der blev Navnet paa Selskabets Tidsskrift, er
et udmærket Vidnesbyrd om hans historiske Indsigt og Grundighed.
Selskabets Virksomhed hilstes med almindeligt Bifald, og det fik i
Løbet af faa Aar samlet meget værdifuldt historisk Materiale (s. «Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free