Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kongl. danske Selskabs Begyndelse og Tilvæxt i de tre første Aar»,
1748); navnlig viste Gram sig som Selskabets Velynder, ikke mindst
ved den frie Adgang, han gav L. til at benytte de rige Kilder, som
Gehejmearkivet gjemte. Kort sagt, alt saa lovende ud, og
Christian VI tog 7. Jan. 1746 Selskabet under sin Beskyttelse og gav
det Tilladelse til i sit Navn at antyde dette. Samtidig trak
imidlertid en mørk Sky op over L. og hans Selskab. Han havde
nemlig i det 1. Bind af «Danske Mag.» af og til rettet en og
anden Fejl i Hofpræst E. Pontoppidans nys udkomne danske
Kirkehistorie; særlig havde han etsteds, uden just udtrykkelig at nævne
Værket, udtalt en meget Stræng Kritik over dets Mangel paa
Nøjagtighed i Specialundersøgelserne. Dette tog Pontoppidan sig meget
nær og skrev et i O. Bangs «Samling af adskillige nyttige og
opbyggelige Materier» trykt, anonymt «Brev angaaende den Dristighed,
med hvilken A. Huitfeldt og andre Historieskrivere korrigeres af
det Danske Mag.s Forfattere». Herimod udgav L. paa Selskabets
Vegne nogle «Anmærkninger», der i en temmelig overlegen Tone,
men med en knusende Virkning imødegik Pontoppidans Brev. I
sin Vaande tog denne nu sin Tilflugt til Kongen ved en Klage,
hvori han fremstillede sig som grovelig krænket paa sin Ære og
bad om Oprejsning. L. fra sin Side indgav ogsaa et Andragende
til Kongen, hvori han til Satisfaktion for sig og Selskabet ansøgte
om Plads ved Universitetet som Professor i Fædrelandets Sprog og
Historie, dog uden Forpligtelse til at holde Forelæsninger, mod at
han, «foruden «Danske Magasin», aarlig udgav et eller andet dansk
Skrift til Ære for Landets Sprog og Historie». En saadan
Begjæring af L. i samme Øjeblik, der var indkommet en alvorlig
Klage over hans Færd, fandt Kongen dog «meget impertinent» af
ham og bød, at han skulde indkaldes for Konsistorium og gjøre
Pontoppidan Afbigt. Begges Fejdeskrifter skulde undertrykkes.
L. maatte bøje sig; men den offentlige Mening gav ham Ret, og
da Christian VI altid var mest tilbøjelig til at vise «Naade», naar
han først tilstrækkelig havde tilkjendegivet sin Misfornøjelse, saa fik
Sagen ingen ubehagelige Følger for nogen af Parterne. Til begges
Ære kan det siges, at de siden bleve vel forligte og viste hinanden
alt sømmeligt Hensyn. Som Selskabets Ordfører har L. i Skriftet
«Videnskabers Tab i Kong Christian VI’s Død» (1746) givet den
afdøde Konge et smukt Eftermæle, da det rolige og stille Væsen,
som var herskende under ham, efter L.s Mening var særlig gunstigt
for Videnskabernes Fremme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
