- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
65

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langgaard, Johannes Peter, 1811-90, Mekaniker og Industridrivende - Langgaard, Siegfried Victor, f. 1852, Pianist og Komponist - Langgaard, Theodor Johan Henrik, 1813 - 83, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marie f. Wendel, og 2. (20. Marts 1849) med Charlotte
v. Seydewitz (f. 26. Okt. 1826 d. 12. Sept. 1891),
Datter af Carl Christian v. S. og Sophie Amalie
f. Møller.

Erslew, Forf Lex.
C. Nyrop, Camillus Nyrop.

C. Nyrop.


Langgaard, Siegfried Victor, f. 1852, Pianist og Komponist.
L. er Søn af ovennævnte Etatsraad
J. P. L. og fødtes i Kjøbenhavn 13. Juli
1852. Allerede fra Barndommen af udvikledes
hans musikalske Evner under udmærkede Lærere
som f. Ex. Franz Neruda, og efter at han 1870 var
bleven Student, uddannedes han som Klaverspiller af
Edm. Neupert og i Musiktheori af J. C. Gebauer. Fra
1873 gjennemgik han Musikkonservatoriet, ved hvilket
han fra 1881 har virket som Lærer i Klaverspil. I
Forvejen havde han et Par Somre opholdt sig i Weimar,
hvor han søgte yderligere Uddannelse hos Liszt. Fra
1878, hvor han debuterede som Koncertspiller,
og indtil 1 88 1 hørtes han hyppig her hjemme i
Koncerter, ligesom han ogsaa paa et senere Besøg
i Weimar (for det Anckerske Legat) gav en Koncert,
hvor han spillede Kompositioner af sin Lærer Liszt
og af Rubinstein, hvis Klaverkoncert Nr. 3 han
udførte i Musikforeningen i Kjøbenhavn 1885. Af
hans i Trykken udgivne Kompositioner kunne fremhæves
flere Hæfter Klaverstykker og en Klaverkoncert med
Orkester; pianistisk anlagte vise de den erfarne og
elegante Klaverspiller. 1881 ægtede han den dygtige
Pianistinde Emma Foss, Datter af Grosserer Holger
T. F. og Wilhelmine Conradine f. Hornung, Datter af
Pianofabrikant Conrad Christian H. (VIII, 105). 1889
fik han Titel af kongl. Kammermusikus.

Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.


Langgaard, Theodor Johan Henrik, 1813-83, Læge,
var Broder til ovennævnte Etatsraad J. P. L. og
fødtes i Kjøbenhavn 27. Juli 1813, kom i sin
Barndom med Forældrene til Landsberg an der Warthe i
Brandenborg og gik her i Latinskole samt arbejdede
som Medhjælper hos Faderen. 1833 begyndte han at
studere Lægevidenskab i Kjøbenhavn og tog 1841
Lægeexamen, gik det følgende Aar til Brasilien,
hvor han praktiserede i Rio Janeiro og her fik
den medicinske Doktorgrad. 1845 flyttede han til
Sorocaba i Provinsen St. Paolo, 1847 til Campinas
i samme Provins og 1872 tilbage til Rio, hvor han
døde 31. Okt. 1883. Han var en meget anset Læge i
Brasilien, af hvis Regering han modtog forskjellige
Udmærkelser, og interesserede sig i øvrigt særlig
for Landets Favna,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free