Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanzky, Axel Waldemar, 1825-85, Sangdirigent - Larcher, Frederikke Nicoline, 1812-92, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansat som kongl. Kapelmusikus og beklædte denne
Stilling til sin Død. Sin største Betydning har
han haft som Sangdirigent. I en lang Række af
Aar dirigerede han forskjellige kjøbenhavnske
Sangforeninger, og da det i 1859 lykkedes at samle
de kjøbenhavnske Mandssangforeninger under en
Centralstyrelse, var L. altid den, som indstuderede
og dirigerede ved Saadanne Lejligheder, hvor disse
samvirkede, hvad han stedse gjorde med en Energi og
Dygtighed, som kronedes med et afgjort Held. Som
Komponist har han ikke skrevet meget, og hans
Kompositionstalent var ikke stort; derimod besad han
gode theoretiske Kundskaber og en betydelig Dygtighed
som Arrangør og navnlig som Instrumentør, især for
Harmoniorkester, og i denne Egenskab er han bleven
benyttet meget, selv af nogle af vore betydeligste
Komponister. I 1852 ægtede han Hansine Rosent (d. i
Febr. 1881), Datter af Malermester H. R. L. døde
30. April 1885 i Kjøbenhavn; de kjøbenhavnske
Sangforeninger rejste et Mindesmærke paa hans Grav.
Søndags-Posten Nr. 552 og 1023.
Schytte, Musiklex.
G. St. Bricka.
Larcher, Frederikke Nicoline, 1812-92, Skuespillerinde.
Jfr. Lange, der var født 24. April
1812 og Datter af Kammerraad, Amtsforvalter i
Kalundborg J. M. L. (d.1824) og Anna f. True,
var ikke stort over 15 Aar, da hun 14. Avg. 1827
ved en Sommerforestilling fik sin Debut paa det
kongl. Theater som Nathalie i «Korsikanerne». Hendes
fine, ædle Ansigt, hendes smukke Organ og den med
personlig Elskværdighed parrede Naturlighed, som var
udbredt over hendes Spil, vandt strax Publikum for
hende, og hun blev fra første Færd stærkt benyttet;
men undtager man Roller, i hvilke det godmodige og
naive dannede Grundlaget, hævede hun sig dog ikke
til nogen højere Betydning for Skuepladsen. Dog bør
det fremhæves, at hun som den Holbergske Leonore
spillede saa fint og nydelig, at dette Rollefag
næppe havde været bedre besat siden Holbergs Dage,
og at hun i Titelrollen i «Yelva» fejrede en Triumf
ved sin plastisk skjønne og mimisk fortræffelige
Fremstilling. Blandt hendes øvrige Roller kunne
nævnes: 1828 Trine i «Aprilsnarrene», Ane i «Østergade
og Vestergade», 1829 Frederikka i «Jægerne», 1830
Anine i «Cendrillon», Pernille i «Henrik og Pernille»,
1833 Leonore i «Den stundesløse», 1834 Leonore i
«Maskeraden», 1837 Leonore i «Henrik og Pernille»,
1839 Mariane i «Capriciosa», 1840 Barselkonen i
«Barselstuen», 1842 Abigael i «Et Glas Vand», 1846
Maria i «Bagtalelsens Skole», 1848 Laura i «Æventyr
paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
