- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
72

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Alfred Christian, f. 1840, theologisk Forfatter - Larsen, Anders, 1801-68, Bonde, Lægprædikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har han skrevet ikke faa mindre Skrifter, ved hvilke han er bleven
en af den religiøse Liberalismes betydeligste Talsmænd her hjemme.
Allerede i det lille «Skriftemaal» om Nadveren (1871) og endnu
stærkere i «Theologiske Smuler» (1872) traadte den rationalistiske
Profil frem, og i den Gruppe af Smaaskrifter, som han udsendte
under Psevdonymet «Theodorus», har han, af og til i dialogisk
eller Brevform, søgt at gjøre Propaganda for en religiøs-ethisk,
men ikke positiv-kristelig Livsanskuelse. Denne vil man bedst lære
at kjende gjennem den lille Bog om «Fremtidens Religion» (1887)
og Afhandlingen om «Prædikeren og Humoristen» (i «Tilskueren»
1895). 1890 overflyttede han sin exegetiske Virksomhed fra det nye
til det gamle Testamentes Omraade, i det han udgav en Fremstilling
af den nyere negative Kritiks Behandling af de 5 Mosebøger, og
andre, lignende Arbejder ere senere fulgte efter, ledsagede af
Oversættelser af de paagjældende gammeltestamentlige Skrifter. 1870
blev han ansat som Assistent ved det store kongl. Bibliothek, hvor
han har fungeret som tilsynshavende paa Læsesalen. Siden sin
egen Studentertid har han taget livlig Del i Studenterpolitikken og
de indre Kampe i Studenterforeningen, og 1884 stillede han sig til
Valg i en kjøbenhavnsk Folketingskreds, men uden at blive valgt.
Flere Foredrag og Smaaskrifter bære Vidne om den Opmærksomhed,
med hvilken han har fulgt den studerende Ungdoms Liv og vor politiske Udvikling.

Fr. Nielsen.


Larsen, Anders, 1801-68, Bonde, Lægprædikant,
er født i Gamborg ved Middelfart 29. April 1801. Han fæstede sin Fædrenegaard
1825 og blev det følgende Aar religiøst vakt af Præsten
Salling i Vonsild; kort efter kom han i Forbindelse med Lederen
af den fynske Opvækkelse, Chr. Madsen fra Drigstrup; han deltog
nu i de paa Fyn saa hyppige Forsamlinger og klagede over sin
Præst, Høgh, der vel prædikede ret kjønt om, hvorledes man skal
forbedre sig og føre et kristeligt Levned, men da de fleste af hans
Tilhørere vare uomvendte, saa passede den Prædiken ikke paa dem.
Han stod i nær Forbindelse med den nedenfor omtalte P. Larsen
(Skræppenborg), men da denne gik over til det grundtvigske Parti,
kunde A. L. ikke følge ham, og der udviklede sig en Pennefejde
mellem dem. 1842-48 var han Sogneforstander. I Aarene 1853-58
repræsenterede han Middelfartkredsen i Folketinget, hvor han sluttede
sig til Bondevennerne. Han ægtede 1828 Maren Johansen fra
Sinding Nedergaard ved Silkeborg; en Broder af hende, Jeppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free