- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
75

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Carl Frederik Emanuel, 1823-59, Sømaler - Larsen, Elliot Kirchhoff Joakim, f. 1846, Skolemand - Larsen, Frederik Julius, 1830-70, Retskyndig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da han gjentog det i 1857, nægtedes Agreation ham. Imidlertid
havde han i 1856 solgt sit største og modneste Arbejde, «Linjeskibet
Valdemar krydser Sundet ind i en frisk Bramsejlskuling», til den
kongl. Malerisamling. Kunstneren var i en tilsyneladende rask
fremskridende Udvikling, hvorunder han vel ikke altid var
tilstrækkelig Herre over sine Midler til at bringe fuld Harmoni i
sine Arbejder, men de interesserede ved frisk og levende Behandling
af Enkelthederne og viste, at han var i Besiddelse af Blik for
malerisk Virkning og Lyst til større og friere Opgaver end dem,
hans Lærere havde vovet sig til. Han havde ogsaa lagt sig efter
Radering, men midt under hans Virksomhed bortrev Døden ham
efter en kort Sygdom 24. Sept. 1859. L. var ugift.

Berl. Tid. 14. Okt. 1859.
Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Larsen, Elliot Kirchhoff Joakim, f. 1846, Skolemand.
Joakim L. er født 23. Maj 1846 i Nykjøbing paa Sjælland, hvor Faderen,
Jens Christian L., var Førstelærer; Moderens Navn er Elise Cathrine
Christiane f. Kirchhoff. Han blev 1865 dimitteret fra Jonstrup
Seminarium og s. A. ansat som Lærer ved Frederiksberg Skolevæsen,
hvor han 1874 blev Overlærer og 1885 Skoleinspektør for hele
Kommunens Skolevæsen. Han har været Medlem af Pædagogisk
Selskabs Bestyrelse i Kjøbenhavn, er siden 1888 Formand for
Skolemøderne i Roskilde og siden 1893 Medlem af Bestyrelsen for
Danmarks Lærerforening, hvis Formand han nu er. Han ægtede 1869
sin Morbroders Datter Elise Kirstine Adolfme Kirchhoff (f. 1845).
L. er en dygtig Skolemand og har ogsaa indlagt sig Fortjeneste
ved flere Skrifter angaaende Skolevæsenets Tilstand og Historie.
Det betydeligste af disse er «Bidrag til den danske Folkeskoles
Historie 1784-i8i8» (1893), hvor der er fremdraget meget hidtil
ukjendt Stof, der kaster nyt Lys over den Tid, da Almueskolevæsenet
grundlagdes. Foruden dette skulle nævnes «Meddelelser om
forskjellige Forhold vedrør. Skolevæsenet i Danmark» (1880), «Bidrag
til Kjøbenhavns offentlige Skolevæsens Historie» (1881), «Sjællands
Stifts Skolemøder 1844-94» (1894). Desuden har L. udgivet en Del
Skolebøger, som have faaet megen Udbredelse.

L. Koch.


Larsen, Frederik Julius, 1830-70, Retskyndig,
var en Søn af Vaabenmaler og Malermester Ole L. og Maren f. Lindberg.
Han fødtes i Kjøbenhavn 25. Juli 1830, blev Student 1846 og
juridisk Kandidat 1851. Derefter arbejdede han paa Højesteretsadvokat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free